Usikker kran spærrer trafikken: Nedbrud trækker ud

Københavns Politi forlænger afspærring i forbindelse med usikker kran

Her ses kranen, som onsdag besværliggjorde trafikken. (Foto: Privat)
Her ses kranen, som onsdag besværliggjorde trafikken. (Foto: Privat)

Ved du noget, eller har du billeder? Skriv til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster almindelig sms-takst)

Politiet har i løbet af eftermiddagen spærret for trafik mellem Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal på Christians Brygge på grund af en usikker kran. Nu forlænger de afspærringen indtil klokken 18, mens man nedbryder kranen langsomt.

Vagtchef Lars Westerweel oplyser, at der ikke er risiko for, at kranen vælter. Hvordan arbejdet med kranen forløber, kan han ikke fortælle.

- Det er ikke politiet, som arbejder med kranen, vi står for afspærringen. Det er så de teknikere, som arbejder på stedet, som har fortalt, at arbejdet kommer til at tage længere tid, end hvad man hidtil har troet, siger vagtchefen.

Han kan heller ikke oplyse, hvad der er skyld i arbejdet, andet end at 'den er gået i stykker'.

- Jeg har ikke forstand på kraner, siger Lars Westerweel.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere