Utålmodige bilister kører mod trafikken med vilje: 'Det er dødsensfarligt'

Politiet advarer om utålmodige motorvejsbilister, som hellere vil sætte livet på spil end at sidde i kø

Politiet oplever utålmodige spøgelsesbilister på motorvej. Foto: Kenneth Meyer
Politiet oplever utålmodige spøgelsesbilister på motorvej. Foto: Kenneth Meyer

Noget af det farligste ved at køre i bil er, når høj fart og forkerte manøvrer bliver mikset sammen og forårsager alvorlige ulykker.

Det skete søndag, hvor fire biler kørte sammen og sendte tre personer på hospitalet. Det spærrede motorvejen og skabte en lang kø, som politiet ikke vidste, hvor længe ville vare.

Det gad flere af bilisterne ikke at vente på, og de valgte derfor at vende om og køre mod færdselsretningen for at komme væk.

- De bakkede og vendte om, imens de kørte væk fra ulykken. Det er en dødsensfarlig manøvre, og de sætter deres eget og andres liv på spil, siger Henrik Suhr, Pressekoordinator ved Nordsjællands Politi.

Betinget frakendelse
Motorvejen er indrettet, så bilisterne kan køre med meget høj fart, hvorfor vejen ikke skal forstyrres af lyskryds, tværgående veje og modsatkørende biler.

- Med så høj fart kan det være svært at nå udenom eller bremse for pludselige forandringer på vejen, så spøgelsesbilister er meget farlige, siger Henrik Suhr.

Derfor slår politiet også meget hårdt ned mod de bilister, der ikke overholder færdselsloven. Når det handler om at køre mod trafikken på motorvejen, kan straffen blive så hård, at det kan ende med en betinget frakendelse af kørekortet.

- Bliver vi opmærksomme på, at bilister vender om eller kører mod færdselsretningen på motorvejen, sender vi en patrulje ud med det samme, og så vil bilisterne blive noteret og mindst få en stor bøde og et klip. Hvis deres lovovertrædelse er meget stor, kan det ende med en betinget frakendelse, siger pressekoordinatoren.

Det samme valgte politiet at gøre søndag aften, selvom de allerede havde prøvet at råbe bilisterne op på Twitter.

Her bad de dem om at være tålmodige, og de advarede med straf, hvis de alligevel vendte om.

Ikke første gang
Selvom aftenen på Helsingørmotorvejen med flere spøgelsesbilister på en gang lyder som et sandt mareridt, er det ikke første gang, politiet har oplevet fænomenet.

- Vi ser, at bilister bliver utålmodige, når der er sket et uheld, og de ikke gider holde i kø. Så vender nogle bilister om for at komme ud til en afkørsel. Men det kan være meget farligt, hvis de møder andre biler på vejen, siger han.

- Bliver vi opmærksomme på, at det sker, er det klart, vi sender en patrulje ud for at stoppe det, og er det meget alvorligt, så kan de få en betinget frakendelse af kørekortet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere