Utøya-mindesmærke udsat for hærværk

Et mindesmærke for terrorhandlingerne 22. juli 2011 i Norge er blevet udsat for hærværk

Et mindesmræke for terrorhandlignerne 22. juli 2011 blev natten til mandag udsat for hærværk. Foto: Benedicte Jacobsen Hamnes / Tøn / Ritzau Scanpix
Et mindesmræke for terrorhandlignerne 22. juli 2011 blev natten til mandag udsat for hærværk. Foto: Benedicte Jacobsen Hamnes / Tøn / Ritzau Scanpix

På otteårs-dagen for terrorhandlingerne på Utøya og i regeringskvarteret i Oslo i Norge er et mindesmærke for ofrene blevet udsat for hærværk.

Natten til mandag har nogen nemlig spraymalet et hagekors på en mindesten i den norske by Tønsberg.

Det skriver det norske medie VG.

Norsk politi oplyser, at de endnu ikke har mistænkte i sagen.

- Vi har sikret foto, og kommer til at lave en sag på det. Det kan også være, at der er noget videoovervågning, siger operationsleder Jan Kristian Jognrud til VG.

Vasket væk
Der skal være en markering ved mindesmærket senere på dagen. Tidligt mandag morgen var det lykkedes at vaske det meste af spraymalingen af, og det forventes, at det er helt væk til markeringen.

22. juli 2011 sprængte Anders Behring Breivik først en bombe i regeringskvarteret i Oslo. Breivik kørte derefter til øen Utøya, hvor det det norske arbejderpartis ungdomsorganisation AUF holdt sommerlejr og skød på sommerlejrens deltagere.

I alt 77 mennesker mistede livet den dag.

24. august 2012 blev Breivik dømt til 21 års forvaring.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere