Utroligt, bilisten kunne gå fra stedet

En mand kørte galt i nat og totalskadede sin bil - men kunne alligevel selv stige ud af bilen og gå væk fra ulykkesstedet

Københavns Politi anholdt i nat klokken 02.23 en mand efter en bilulykke i Bådehavnsgade i København.

Manden havde kørt ind over cykelstien, ind i en container og videre over i et stålhegn, hvor stolpen på hegnet herefter klyngede bilen op. Manden fik ingen skader ved påkørslen, og vandrede efterfølgende væk fra bilen. Politiet fangede ham derfor først omkring 2-300 meter væk fra ulykkesstedet.

- Der var bil-dele over det hele, og de var nødt til at hælde skum ud over bilen, fordi der var fare for, at den skulle gå i brand, oplyser Ekstra Bladets fotograf.

Ud fra billederne af bilen er det et held, at der ikke var nogen passagerer i bilen, for højre side af bilen var fuldkommen smadret, hvorimod førerens side var nærmest uskadt.

Bådehavnsgade i København flød med bil-dele i nat, efter en påvirket bilist påkørte et stålhegn. (Foto: Kenneth Meyer)
Bådehavnsgade i København flød med bil-dele i nat, efter en påvirket bilist påkørte et stålhegn. (Foto: Kenneth Meyer)

Vagtchefen hos Københavns Politi bekræfter til Ekstra Bladet, at der har været en ulykke i Bådehavnsgade i nat, hvor en mand er kørt ind i en container. Politiet mener, at han var påvirket og har derfor anholdt og taget blodprøve på føreren af bilen og har herefter løsladt ham igen. 

1 af 2 En spritbilist påkørte i nat et stålhegn i Bådehavnsgade i København og smadrede sin bil totalt. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 En spritbilist påkørte i nat et stålhegn i Bådehavnsgade i København og smadrede sin bil totalt. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere