Væltet trailer lukkede Storebæltsbroen

Uheld med trailer på højbroen fik konsekvenser for bilister fra Fyn til Sjælland

Storebæltsbroen var lørdag morgen lukket for trafik i den ene retning på grund af et uheld.

En væltet trailer betød, at bilister, der havde sat kursen mod Sjælland, måtte vente i et stykke tid.

Lukningen skyldes arbejdet med at få fjernet traileren på højbroen, oplyser Vejdirektoratet og politiet.

Traileren var forsynet med en høj presenning, men blev grebet af den kraftige vind og væltede.

Føreren af bilen havde åbenbart ikke opdaget den advarsel, som Vejdirektoratet og Sund og Bælt tidligere på morgenen havde udsendt.

Her blev der advaret imod kørsel med netop vindfølsomme køretøjer.

Lukningen af broen stod på i tre kvarters tid fra cirka klokken 8.30. Køen på den fynske side af broen blev dog ikke voldsomt lang, oplyser politiet.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen