Vagn kvalte Stine: Skal betale kæmpe erstatning

Drabsoffers far døde, før det lykkedes ham at få knap halvanden million kroner i erstatning af manden, der tog livet af hans datter - de er stadig ikke betalt

56-årige Vagn Darmer dræbte sin kæreste på Costa del Sol. Nu vil han hjem og afsone i Danmark. Foto: Anthon Unger
56-årige Vagn Darmer dræbte sin kæreste på Costa del Sol. Nu vil han hjem og afsone i Danmark. Foto: Anthon Unger

Ud over resten af en fængselsstraf på 15 år har Vagn Darmer et økonomisk udestående med de efterladte til sin kæreste, som han i 2015 dræbte på Costa del Sol.

Vagn Darmer blev i april 2018 kendt skyldig i at have stranguleret Anne 'Stine' Muckus med ledningen til en mobiloplader på parrets hotelværelse under en kærlighedsweekend i Torre del Mar øst for Málaga. Derudover blev han dømt til at betale en efter danske forhold anseelig erstatning til Stines far.

200.000 euro (knap 1,5 millioner danske kroner, red.) lyder erstatningssummen på.

Se også: Strangulerede kæreste på Costa del Sol: Nu vil Vagn hjem

56-årige Darmer venter for øjeblikket på, at Københavns Byret tager stilling til hans ønske om at konvertere den spanske dom til en dansk.

Ingen rabat i Danmark
Selvom den bestialske forbrydelse i Danmark typisk ville udløse 12 års fængsel, gjorde Darmers danske forsvarsadvokat, Louis Beck Nielsen, under et retsmøde om sagen i torsdags ingen forsøg på at få en kortere straf til sin klient. Det var anklager Søren Harbo og forsvareren enige om, at der ikke er hjemmel til efter dansk lov, da straffen ikke overstiger den maksimale straf, man kan blive idømt herhjemme.

Dommeren optog sagen til dom, som afsiges på torsdag, og intet tyder på, at Vagn Darmers ønske om at komme hjem bag danske tremmer skulle blive afvist.

Stine arbejdede som hjemmehjælper i Tårnby - tæt på hjemmet i Kastrup, hvor hun boede hele sit alt for korte liv. Privatfoto
Stine arbejdede som hjemmehjælper i Tårnby - tæt på hjemmet i Kastrup, hvor hun boede hele sit alt for korte liv. Privatfoto
 

Millionerstatningen hjælper den danske domstol eller anklagemyndighed dog ikke Stines efterladte med at indkradse.

Hendes far døde kort efter den bestialske forbrydelse, der overgik hans kun 40-årige datter, og det er uklart, hvem beløbet herefter tilfalder, og hvordan det eventuelt måtte fordeles.

Stine har en søn i Polen, ligesom hun har en søster, som Ekstra Bladet i skrivende stund ikke har haft held til at træffe.

Tidligere har storesøsteren, Marian Sebens, ikke lagt skjul på, at hun ville foretrække, at Vagn Darmer rådnede op i et spansk fængsel.

En pårørende til den dræbte mødte op til retsmødet forleden, og anklageren anbefalede ham og Stines efterladte at alliere sig med en advokat i Spanien, som kan assistere dem i forbindelse med erstatningsspørgsmålet. Han ønskede ikke at udtale sig til Ekstra Bladet, som erfarer, at der indtil videre ikke er faldet en krone af til Stines familie.

Andrés Guerrero bryder sig ikke om den store opmærksomhed, hotellet, hvor han er manager, får. Søndag mødte synet af den afdøde danske kvinde Anne ham, da han sammen med kvindens kæreste åbnede døren til hotelværelset. Krimi Jeg har set mange døde, men intet som dette

Småkriminel baggrund
Før Vagn Darmer begik den ultimative forbrydelse i Spanien, havde han flere gange begået kriminalitet i sit fædreland. Blandt andet er han dømt for narkotikakriminalitet. I 2007 blev han blandt andet fremstillet i grundlovsforhør i København, sigtet for at have været i besiddelse af både kokain og amfetamin med henblik på videresalg – en sigtelse, han erkendte sig delvist skyldig i.

Og mindre end et halvt år før han tog livet af sin kæreste, var han i retten, tiltalt for kørsel i narkopåvirket tilstand.

Vagn Darmer og Stine boede sammen i en etageejendom i Kastrup på Amager, hvor han med sin brogede baggrund i årevis har været en kendt skikkelse.

Før han blev spærret inde på Den Iberiske Halvø, var han beskæftiget i byggebranchen.

Vagn Darmer har fået sin sag behandlet ved alle relevante retsinstanser i Spanien og hele vejen igennem nægtet sig skyldig.

Vagn Darmer tilbragte næsten tre år i dette fængsel i Málaga, før han blev dømt. Siden blev han flyttet til et fængsel i Madrid. Foto: Anthon Unger
Vagn Darmer tilbragte næsten tre år i dette fængsel i Málaga, før han blev dømt. Siden blev han flyttet til et fængsel i Madrid. Foto: Anthon Unger
 

1 af 3 Stine arbejdede som hjemmehjælper i Tårnby - tæt på hjemmet i Kastrup, hvor hun boede hele sit alt for korte liv. Privatfoto
2 af 3 Vagn Darmer tilbragte næsten tre år i dette fængsel i Málaga, før han blev dømt. Siden blev han flyttet til et fængsel i Madrid. Foto: Anthon Unger
3 af 3 56-årige Vagn Darmer dræbte sin kæreste på Costa del Sol. Nu vil han hjem og afsone i Danmark. Foto: Anthon Unger