Vagtmand endegyldigt frifundet for drab på sort teenager

Vagten George Zimmermann slipper for at blive tiltalt på ny for drab på 17-årige teenager

31-årige George Zimmermann (th.) slipper for at blive sigtet på ny for drabet på 17-årige Trayvon Martin. (Arkivfoto: AP)
31-årige George Zimmermann (th.) slipper for at blive sigtet på ny for drabet på 17-årige Trayvon Martin. (Arkivfoto: AP)

For næsten præcis tre år siden mistede den kun 17-årige Trayvon Martin livet, da han blev skudt af vagtmanden George Zimmermann.

Sagen vakte efterfølgende stor forargelse og opstandelse, da flere farvede amerikanere mente, at drabet var racistisk motiveret og unødvendigt fra vagtmandens side.

Hele sagen førte til, at den nu 31-årige Zimmermann blev tiltalt for drab i en nævningesag i delstaten Florida. Sagen endte dog med, at han blev frifundet for alle anklager i juli 2013, men efterfølgende har de føderale myndigheder undersøgt, om borgerrettighedslovgivningen er blevet overtrådt i forbindelse med frifindelsen af vagten.

Tirsdag oplyser det amerikanske justitsministerium dog, at de efter at have gennemgået sagen ikke finder anledning til at sigte George Zimmermann på ny. Det skriver NBC News.

Grundig gennemgang
Statsadvokat Eric Holder siger efter afgørelsen, at selvom betingelserne for en retsforfølgelse for en hadforbrydelse ikke er blevet mødt, står landet stadig over for en opgave i forhold til at bearbejde de problemer og spændinger, som drabet har medført.

- Vi, som nation, må tage nogle konkrete skridt for at forhindre, at sådanne hændelser ikke finder sted i fremtiden, siger han.

I forbindelse med gennemgangen af sagen har de føderale efterforskere været igennem alt bevismaterialet fra retssagen, foretaget 75 nye afhøringer og gennemgået de elektroniske optegnelser.

George Zimmermann måtte tage plads på anklagebænken gennem den lange retssag imod ham, som dog endte med frifindelse. (Arkivfoto: AP)
George Zimmermann måtte tage plads på anklagebænken gennem den lange retssag imod ham, som dog endte med frifindelse. (Arkivfoto: AP)
 

Derudover har en biomekansisk ekspert gennemgået Zimmermanns beskrivelser af kampen og skudepisoden, oplyser Justitsministeriet.

Skuffet familie
Ministeriet har mødtes med familien til Trayvon Martin for at oplyse dem om afgørelsen. Familien har i en meddelelse oplyst, at de er skuffede over afgørelsen, men de takker ministeriet for en grundig efterforskning.

- Vi forbliver opsatte på at gøre alt i vores magt for at hjælpe med at udrydde meningsløs vold i vores nærmiljøer, for vi vil ikke have, at nogen andre forældre skal opleve det ubeskrivelige tab, vi har lidt, lyder det fra familien i udtalelsen.

- Vi vil aldrig nogensinde glemme, hvad der skete med vores søn Trayvon, og vi vil ære hans minde ved at arbejde utrætteligt for at gøre verden til et bedre sted.

Zimmermann har gennem hele sagen selv fastholdt, at han skød teenageren i selvforsvar, da de to kom i konflikt i et lukket beboelsesområde i Sanford, Florida, og den forklaring blev altså siden bakket op af et nævningeting.

Den 17-årige teenager døde af et enkelt skud i brystet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere