Valgflæsk startede ildebrand

Fedtet løb ned og antændte den gas-letvægtsflaske, som stod under grillen

Det gik ikke helt som forventet, da en grillaften udviklede sig til en ildebrand i Nørresundby.

Der var ellers lagt op til valgflæsk, da nogle beboere på Rolighedsvej tændte op i grillen.

Men de havde nok ikke lige regnet med, at fedtet fra flæsken kunne antænde terassen - men det var desværre det, der skete.

Det fortæller beredskabsmester fra Nordjyllands Beredskab, Peter Martin, til det lokale medie Nordjyske.

- Fedtet løb ned og antændte den gas-letvægtsflaske, som stod under grillen. Der udbrød brand på en tredjedel af den cirka 14 kvadratmeter store terrasse, og ilden fik fat i carporten ind mod naboen, siger han til Nordjyske.

Det gik heller ikke lang tid, før grillfestens deltager måtte opgive selv at slukke branden, og ringede til brandvæsnet.

- Det var godt, at de hurtigt ringede 112, i stedet for selv forsøge at slukke den, konstaterer Peter Martin overfor Nordjyske.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere