Vanvids-overfald: Skubber tilfældig mand ud foran lastbil

Manden kom alvorligt til skade, men slap med livet i behold

Et overvågningskamera filmede øjeblikket, hvor manden blev et tilfældigt offer. Video: Kamera One.

Det kunne være endt grueligt galt for en unavngiven amerikansk mand, da han 5. december ud af det blå blev skubbet ud foran en lastbil i det centrale Los Angeles.

På overvågningsoptagelser fra stedet ses det hvordan manden bliver et tilfældigt offer, da en anden mand rejser sig op og skubber ham ud på kørebanen netop som han passerer. Her lander han foran en lastbil, som påkører ham, men når at bremse, inden manden forsvinder under det store køretøj. Se den dramatiske optagelse over artiklen.

Påkørslen resulterede ifølge ABC News i en sammenklappet lunge og adskillige brækkede knogler for den forurettede, som dog er uden for livsfare.

Gerningsmanden, som ifølge politiet er hjemløs, blev anholdt få timer senere, da et par brandmænd genkendte hans karakteristiske skriggule jakke og tilkaldte politiet. Han er nu sigtet for drabsforsøg.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kunne også være endt fatalt for denne kvinde, som i 2017 blev skubbet ud foran en bus i London af en tilfældig kondiløber. Trods omfattende efterforskning er gernignsmanden aldrig blevet fundet. Video: Metropolitian Police.

Denne polske pige havde nær dræbt sin veninde, da hun for sjov skubbede hende ud på vejen. Video: AP.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen