Vanvidsbilist ændrer forklaring

Den 26-årige MJ mener nu, at der nok var rødt, da han dræbte den 13-årige Natasha

Det var her i vejkrydset mellem Hunderupvej og Hunderupgade i Odense, at den 24-årige med omkring 100 km/t kørte ind i en bil, hvor en 40-årige kvinde, hendes 14 datter og 13-årige niece befandt sig.

Den tiltalte MJ vil ikke længere bestride, at han kørte over for rødt, da han 11. juni sidste år torpederede den bil, hvor den 13-årige Natasha var passager.

Det har han netop meddelt retten via sin forsvarer Klaus Ewald.

MJ har ellers forklaret - på under grundlovsforhøret og i retten, at han mente, at der var grønt.

Se mere video på localeyes.dk

Men da retten onsdag formiddag havde hørt fire enslydende vidneforklaringer, som alle bekræftede Natasha Torres Esquivels tantes forklaring om, at der var rødt for den tiltalte, bad forsvareren om en kort pause for at drøfte forholdet med sin klient.

Efter pausen oplyste forsvarer Klaus Ewald, at den tiltalte på baggrund af vidneforklaringerne ikke længere vil bestride, at han kørte over for rødt.

Se også: Natashas tante slår fast: Vanvidsbilist kørte over for rødt

Natasha døde et lille døgn efter hun blev påkørt den 11. juni sidste år. (Foto: Ole Frederiksen) 112 - 12. aug. 2015 - kl. 09:12 Vanvidsbilist: Jeg kan ikke huske sammenstødet

Ved ulykken blev den 13-årige Natasha Torres Esquivel kvæstet så alvorligt, at hun 16 timer senere døde på Odense Universitetshospital uden at være kommet til bevidsthed.

Natashas tante og Natashas kusine blev også kvæstet i Peugeot'en.

En 17-årig mandlig passager i den tiltaltes varebil fik et brud på rygsøjlen i det voldsomme sammenstød, mens den 24-årige slap som den eneste fra ulykken uden skader.

Den tiltalte mand har siddet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling i Middelfart i mere end et år.

Anklager Denise Bern Hansen vil under sagen gå efter, at han skal dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling med en længstetid på fem år.

Sagen kører som en domsmandssag med en dommer og to domsmænd.