Vanvidsbilist i dødsulykke: Mistænkt for 200 forbrydelser

En 20-årig biltyv på flugt fra politiet i Stockholm blev involveret i en voldsom bilulykke, hvor en midaldrende mand døde

Svensk politi har frigivet det her billede af den 20-årige gerningsmand, der også selv blev såret ved bilulykken. (Foto: Politiet)
Svensk politi har frigivet det her billede af den 20-årige gerningsmand, der også selv blev såret ved bilulykken. (Foto: Politiet)

En biljagt i den svenske hovedstad Stockholm endte natten til tirsdag ganske alvorligt i en voldsom bilulykke, hvor en midaldrende mand mistede livet. To andre blev også alvorligt sårede.

Den dramatiske episode tog sit udgangspunkt, da politiet satte efter en biltyv, der kørte i en stjålen Audi med en nummerplade, der tilhørte en helt anden bil.

Under biljagten i det sydlige Stockholm kørte den 20-årige vanvidsbilist så hurtigt, at han han endte med at køre ind i to andre personbiler.

Det skriver flere medier heriblandt Aftonbladet og Dagens Nyheter

- Den bil, som politiet forfulgte, stødte ind i to andre personbiler, siger politiets talsmand Per Fahlström til Aftonbladet.

Den 20-årige vanvidsbilist blev også såret i forbindelse med ulykken, fordi Audien blandt andet brød i brand. Han er i øvrigt et ganske kendt ansigt i Sverige. Han var nemlig hovedperson i en tv-dokumentar lavet af SVT's dybdeborende redaktion 'Uppdrag Granskning'. Her blev den 20-årige beskrevet under et andet navn som 'Hassan'.

Dokumentaren, der blev sendt sidste år på SVT, beskrev blandt andet, hvordan den unge 'Hassan' allerede som 12-årig begik sit første røveri, og som 14-årig begik han sin første voldshandling mod en anden person. Det blev også oplyst, at 'Hassan' fra han var 15 år til han var 19 år har været mistænkt for hele 221 forbrydelser på kun fire år.

Den 20-årige vanvidsbilist blev jagtet af en svensk politibil natten til  tirsdag i det sydlige Stockholm. (Foto: Ritzau Scanpix)
Den 20-årige vanvidsbilist blev jagtet af en svensk politibil natten til tirsdag i det sydlige Stockholm. (Foto: Ritzau Scanpix)

Stjal luksus-biler
Vanvidsbilisten blev allerede kendt i de svenske medier som 16-årig, hvor han skabte masser af opmærksomhed, fordi han stak af fra diverse ungdomshjem for at stjæle dyre luksus-biler. Han var ofte involveret i politi-jagter, hvor han kørte fra politiet med hastigheder helt op til 230 kilometer i timen. Derfor fik han af pressen øgenavnet 'vanvidsbilisten'.

Som mindreårig blev 'vanvidsbilisten' dømt tre gange for blandt andet tyverier og mishandling. Men i sommeren 2018 fik han sin første fængselsdom som myndig. Han blev dømt for to røverier, to grove tyverier samt to tilfælde af grovt hæleri. Han fik en dom på to år og seks måneder. Men han blev allerede løsladt fra fængslet i oktober måned sidste år, selv om han havde opført sig ganske dårligt i forbindelse med sit fængselsophold, der kun blev til lidt mere end et år.

Stor vrede
I de svenske medier samt på de sociale medier har der været udtrykt stor vrede over den utrolige sag. Og mange har udtrykt kritik over, at 'vanvidsbilisten' blev løsladt så hurtigt fra fængslet.

Debattøren Oisin Cantwell skriver således i en klumme i Aftonbladet:

'Så blev han til sidst sigtet for en vanvidskørsel med dødelig udgang. Den unge mand er i forvejen mistænkt for over 200 forbrydelser, og han har været hovedperson i en tv-dokumentar. Han var allerede inden nattens tragedie et symbol på det mislykkede samfund'.

1 af 2 Den 20-årige vanvidsbilist blev jagtet af en svensk politibil natten til tirsdag i det sydlige Stockholm. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 Svensk politi har frigivet det her billede af den 20-årige gerningsmand, der også selv blev såret ved bilulykken. (Foto: Politiet)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere