Vanvidsbilist stoppet: Kørte 238 km/t

En mand får frakendt sit kørekort i minimum seks måneder, efter han kørte alt, alt for hurtigt på motorvejen

En fartgal bilist blev mandag aften taget på fersk gerning, da han kørt alt for stærkt på Esbjergmotorvejen.

Han blev nemlig målt med hele 238 kilometer i timen, da en politibetjent satte efter han.

- Det var en af vores færdselsbetjente, der kørte i videobil. Han var lige kørt på motorvejen, da han blev overhalet, fortæller vagtchef Erik Lindholdt.

- Så sætter han en måling i gang og måler over en strækning på fire og en halv kilometer, og manden kører med en gennemsnitshastighed på 238 kilometer i timen, lyder det fra vagtchefen.

Se også: Politiet får nyt redskab mod fartbøller

Bilisten fortsatte dog ikke sin vanvidskørsel.

- Han bliver stoppet, da han kører fra i Bramming, og så får han lov at se videoen, og han erkender det, siger vagtchef Erik Lindholdt. 

Efter manden blev stoppet, kan han se frem til minimum seks måneders ubetinget frakendelse af sin førerret.

Ifølge vagtchefen er der tale om et ekstremt tilfælde.

- Det er meget, meget sjældent, at det sker, fastslår han om den høje fart.

Se også: Kæmpe bommert: Hundredvis af bilister fik fartbøde - men de havde ikke kørt for stærkt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere