Vanvidskørsel i nat: Stak af fra politiet og ramte parkerede biler

Tre mænd forsøgte i nat at stikke af fra politiet, men endte med at køre ind i nogle parkerede biler

De tre mænd ville stikke af, men de nåede altså ikke væk, da bilerne 'kom i vejen'. (Video: Kenneth Meyer)

Nogle parkede biler på Mørkhøjvej i Københavns Vestegn blev klokken 00:22 i nat torpederet af tre mænd i en bil, som forsøgte at køre fra politiet.

De tre mænd ville stikke af, men de nåede altså ikke væk, da bilerne 'kom i vejen'.

Den sidste af de tre er nu løsladt tidligt lørdag morgen, og to af dem gik fra stationen med en sigtelse.

- De ser politiet, og så forsøger de at køre væk. De kører så ind i nogle parkerede biler.

- Føreren er sigtet for sin kørsel, mens en af passagererne er sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Kim Madsen.

To af mændene i bilen er sigtet. Foto: Kenneth Meyer
To af mændene i bilen er sigtet. Foto: Kenneth Meyer
 

Det drejer sig om tre mænd på henholdsvis 29 år, 17 år og 47 år.

Selvom politiet ikke i forvejen var på jagt efter de tre mænd, så stak de alligevel af, da de så politivognen.

- Det oplever vi en gang imellem, når de ser en patruljevogn. Det er formentlig, fordi de har haft nogle euforiserende stoffer på sig, siger vagtchef Kim Madsen.

Kollisionen med de parkerede biler skete omkring nummer 135 på Mørkhøjvej i Københavns Vestegn og ingen personer kom alvorligt til skade.

Der er ryddet op på stedet, og det generer derfor ikke morgentrafikken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere