Vanvittig jalousi: - Min kæreste bed min næse af

Allyson Danylko kommer sent til at glemme nytårsaften, efter hendes kæreste angiveligt bed hendes næse af

Allyson deler sit billede for at samle penge ind til sin operation, Foto: GoFundMe
Allyson deler sit billede for at samle penge ind til sin operation, Foto: GoFundMe

Den canadiske kvinde Allyson Danylko måtte til nytår anmelde sin kæreste for vold, da han ifølge hende under et skænderi helt barbarisk valgte at bide den unge kvindes næse af.

Det fortæller hun til det canadiske medie Toronto Sun, der også har fået historien bekræftet af politiet.

Da politiet ankom til stedet efter anmeldelsen, var der dog en anden frygt, der hurtigt indfandt sig hos Allyson. Det var nemlig ikke muligt at finde næsen.

Hun frygtede derfor, at kæresten havde slugt den eller smidt den i toilettet.

Til mediet fortæller Allyson, at hun og kæresten havde været på en klub for at fejre nytåret, da tingene begyndte at gå skævt mellem parret.

- Vi skændtes hele natten, og han blev ved at gå fra bordet og være underlig. Han blev meget jaloux, lyder det.

Til sidst valgte parret at tage hjem fra stedet, men så snart de var inden for døren, fortsatte skænderiet.

Var jaloux over rejse
Ifølge kvinden var kæresten rasende, fordi hun skulle til Costa Rica i to uger uden ham.

- Han ville ikke have, at jeg tog afsted. Han kiggede på mig med et sindssygt blik. Jeg blev bange, fordi han ude på badeværelset holdt mig op mod væggen, jeg skreg, men han ville ikke give slip, og til sidst bed han min næse. Jeg blødte, men fik skubbet mig væk fra ham og løb ud til min nabo og bankede på deres dør. Det virkede som en evighed, før politiet kom, og til sidst en ambulance.

Politiet har til avisen bekræftet, at de modtog et opkald om hændelsen, og at de rykkede ud til stedet. De vil dog ikke give flere detaljer omkring sagen, da der er tale om vold i hjemmet.

Ifølge Allyson ledte politihunde efter hendes næse, men uden held.

- Han har enten spist den eller smidt den i toilettet.

Hun skal nu have kosmetisk kirurgi for at få næsen rekonstrueret. Ifølge lægen vil der blive brugt en del af hendes øre for at få næsen sat sammen igen.

Allysons mor har startet en GoFundMe-side for at samle penge ind til operationen og til at hjælpe med udgifterne, mens hun er sygemeldt.

Kæresten står til at skulle i retten 28. januar, hvor han er sigtet for vold.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere