Vanvittigt overfald: Brosten flyver gennem taxaen

En ældre, kvindelig passager fik kraniebrud ved det brutale angreb

Se det vanvittige angreb her.

Det kunne være endt med en dødsulykke, men heldigvis resulterede det 'kun' i et kraniebrud, da en taxa med to ældre passagerer blev bombarderet med brosten i engelske Birmingham. Det skriver engelske Metro.

Det voldsomme og uprovokerede angreb fandt sted den 25. maj i år, da det ældre ægtepar var på vej hjem med en taxa.

I en frigivet overvågningsvideo fra taxaen ses det, hvordan en brosten uden varsel smadrer gennem den ene siderude, mens bilen kører. Parret prøver at dukke sig, men kvinden bliver alligevel ramt i hovedet af stenen, som også knuste ruder i den anden side af vognen. Se videoen over artiklen.

Ifølge Chris Paintin fra West Midlands Police Force var der 'ikke tale om et uheld'.

- Denne kvinde kom alvorligt til skade, og jeg vil gerne opfordre alle, der kender den skyldige, til at kontakte mig, lyder det fra Chris Paintin.

- Jeg vil også opfordre de ansvarlige til at overveje deres handlinger, gøre det rigtige og stå frem så vi kan tale med jer. Det er alligevel kun et spørgsmål om tid før vi kommer og banker på jeres dør.

Efter ulykken kørte taxachaufføren parret på hospitalet, hvor kvinden blev behandlet for kraniebrud. Hun skulle være i bedring, om end chokeret, skriver Birmingham Mail.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere