Vanvittigt røveri: Kvinde tæsket og kørt over

To gerningsmænd fulgte efter en amerikansk kvinde, efter hun havde hævet 75.000 dollars

De to gerningsmænd tæsker løs på kvinden og hendes mand, inden de kører hende over (Video: AP)

Med 75.000 dollars (cirka 486.000 kroner) i tasken satte en amerikansk kvinde fra Houston, Texas sig fredag ud i sin bil - uvidende om, at nogen fulgte efter hende og var ude efter tasken.

Det blev dog klart for hende, da hun senere blev overfaldet og frarøvet sin taske efter intens kamp.

Det skriver flere medier, heriblandt den lokale tv-station CBS Houston.

En mand i en sort bil fulgte efter hende fra banken, og da kvinden parkerede på en tankstation og stod ud, slog han til og prøvede at vriste tasken med de mange kontanter fra hende.

112 - 21. aug. 2018 - kl. 20:55 Røver kaster ældre kvinde hen ad gulvet: 'Han skal ikke bestemme over mig'

Røveriet gik dog ikke så let, som gerningsmanden formentlig havde håbet.

På en overvågningsvideo fra tankstationen kan man nemlig se kvinden kæmpe en indædt kamp for at holde fast på tasken. Da røveriforsøget og kvindens heftige modstand har stået på et øjeblik, vælter hendes mand, der ejer tankstationen, ud og kommer hende til undsætning.

Det får dog ikke røveren til at give op, og da kampen mellem de tre har stået på i næsten et minut, støder endnu en røver til. Den anden røver kaster sig ind i kampen, men indser hurtigt at det er forgæves, hvorefter han tyr til skrappere midler.

Se den voldsomme aktion i videoen over artiklen.

Se også: Røvede bank for 60 år siden - nu er han tilbage for at få frokost

Tre personer anholdt
Allerede fredag pågreb politiet i Harris County en mand og sigtede ham for forbrydelsen, og mandag er endnu en mistænkt blevet anholdt for det grove røveri. Onsdag skriver politiet i Harris County på Twitter, at også en ung kvinde, der arbejder i banken, er blevet anholdt i forbindelse med røveriet.

Kvinden, der ejer tasken, og hendes mand er indlagt efter det langvarige slagsmål mod røverne.

- Penge kan erstattes; det kan dit liv ikke, sagde politimanden Mark Herman efterfølgende til CBS Houston.

- Men hun var ukuelig. Hun kæmpede. Hun troede på det, hun gjorde, lød det fra ham.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere