Var spirende fodboldstjerne - nu er han farlig bandeleder

Ilija Jurkovic levede allerede som teenager et dobbeltliv. Den mørke side vandt

Han spillede på ungdomslandsholdet som 14-årig og blev spået en storslået karriere på banen som en af Sveriges største fodboldtalenter.

I dag betegnes den 22-årige Ilija Jurkovic i stedet af politiet som en af Stockholms farligste bandeledere.

Ilija Jurkovic i spillertrøje for U15-landsholdet i 2012. Foto: Marcus Ericsson/Bildbyrån
Ilija Jurkovic i spillertrøje for U15-landsholdet i 2012. Foto: Marcus Ericsson/Bildbyrån
 

Han har siddet i fængsel to gange for blandt andet våbenkriminalitet og hvidvaskning. Han er pt. under mistanke for medvirken til drabsforsøg og bliver i en personudredning fra Kriminalforsorgen vurderet til at have en høj position i et kriminelt netværk.

- Han hører til det øverste niveau i det såkaldte Spring Village-netværk, siger en person med indsigt i bandekonflikterne i det sydlige Stockholm til Aftonbladet, som har lavet et kæmpe portræt af den tidligere spirende stjerne.

Politifoto fra 2019
Politifoto fra 2019
 

Så ven blive skudt
Selv siger Ilija Jurkovic til aivsen, at han mener politiet overdriver hans rolle og position i miljøet, og han benægter at have noget at gøre med drabsforsøget i 2019.

Men han kan alligevel ikke løbe fra sin kriminelle løbebane og lægger heller ikke skjul på, at han befinder sig i et råt miljø.

- Jeg har mistet venner i disse skudepisoder (i bandekrigen i Stockholm, red.). En ven blev stukket ihjel, og jeg mistede også en anden ven. En bokser. Han blev skudt, mens jeg var sammen med ham. Jeg oplevede alt. Så alt ske, siger han til Aftonbladet.

Ilija Jurkovic giver også et indblik i, hvordan han allerede som teenager, levede et dobbeltliv, hvor han om dagen trænede med AIK's førstehold - og om aftenen hang ud med de helt forkerte.

- Jeg omgikkes ikke med holdkammeraterne eller dem fra skolen ret meget uden for fodbolden. Jeg var med vennerne fra Vårbygård, siger han og forklarer:

- Hvis jeg havde kamp og samling klokken otte om morgenen, så var jeg stadig ude til klokken tre om natten med vennerne. Jeg sov to-tre timer og spillede så.

Mistænkt for drab
Alligevel formåede den unge svensker at imponere fodboldverdenen - for en tid. I 2015 begyndte dobbeltlivet at tage over. Ilija Jurkovic var en overgang mistænkt for drab, men der var ikke beviser nok, og samtidig fortæller han, at han selv blev udsat for drabsforsøg.

AIK hjalp ham til en anden klub for at skifte miljø, men med egne ord havde den unge svensker ikke fuldt fokus på fodbolden. Og så en dag i 2017 - lige efter, at han var blevet kaldt en af 'morgendagens fodboldstjerner' - holdt han op med at tage til træning.

- Jeg sagde ingenting. Jeg holdt bare op. De ringede til mig. De spurgte min agent. Han ringede, og jeg svarede heller ikke ham. Jeg havde også en dårlig kontakt med min far. Han har altid været den, der pressede mig, men jeg svarede heller ikke ham. Jeg var indstillet på.... andre ting. Jeg valgte at skide på fodbolden, og det var dér mine problemer uden for (fodboldbanen, red.)  begyndte, fortæller han til Aftonbladet uden at ville fortælle, hvad der præcis fik han til at stoppe.

Vil stadig være elitespiller
I november 2017 fik Ilija Jurkovic sin første fængselsstraf, da han blev idømt halvandet års fængsel for hvidvaskning og groft brud på våbenloven. Herfra kunne han sidde og se sine gamle holdkammerater spire og få den fodboldkarriere som han drømte om - og som han stadig håber på at få.

- Hvad er dit drømmescenarie for fremtiden, spørger Aftonbladets journalist ham under et af deres møder. Svaret er klart:

- At blive fodboldspiller helt klart.

- På eliteniveau?

- Ja, lyder det fra Ilija Jurkovic, som ikke kan svare på, hvor stor chance han selv tror, han har for at lykkes med det.Til gengæld står det klart, at det tilsyneladende ikke er en drøm, han vil kæmpe for lige nu. Han afviser nemlig at lægge kriminaliteten bag sig.

- Hvis jeg ville det, havde jeg gjort det for længst. Jeg gør det af en årsag. Det er ikke for at have det sjovt, eller fordi jeg synes det er cool eller sådan noget. Der er en årsag. Alle har et formål.

Hvad hans er, vil den 22-årige eks-fodboldspiller dog ikke ud med.

Her ligger offeret på gaden, mens voldsmændene går løs på ham. Politifoto Krimi Afsløret på video: Danske bandefolk tiltalt for grov vold i Malmø