Varetægtsfængslet: Lokkede børn med Pokemon-kort og slik

Formodet børnelokker varetægtsfængslet: Forsøgte at lokke børn ind i varevogn med Pokemon-kort og slik.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Midt- og Vestsjællands Politi har netop anholdt en mistænkt i de talrige sager om børnelokkeri i Hvalsø, Jyllinge, Kirke-Hyllinge, Viby Sjælland og Lille-Skensved.

Se også: Frygter børnelokker i hvid varevogn: 'Ville hive min søn ind i bil'

- Han blev anholdt her til formiddag. Han har en hvid varevogn, og fremstilles lige nu eller meget snart i et grundlovsforhør. Om det er manden, er det helt store spørgsmål, og det kommer vi ikke nærmere før grundlovsforhøret, oplyser vagtchef Martin Bjerregaard til Ekstra Bladet.

Vagtchefen ved ikke, om hvordan manden forholder sig til sigtelsen eller om manden er tidligere straffet.

Men i en pressemeddelelse udsendt kl. 13.30 fremgår det, at den formodede gerningsmand forsøgte at lokke børnene med remedier som Pokemon-kort og slik.

'Børn i flere forskellige midtsjællanske byer er blevet lokket med slik, pokemonkort mv., hvilket har skabt en del utryghed i lokalsamfundet,' står der pressemeddelelsen.

'Manden er sigtet for forsøg på blufærdighedskrænkelse samt overtrædelse af våbenloven og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag ved Retten i Roskilde. Politiet har efterforsket sagen gennem en længere periode, men har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger af hensyn til efterforskningen i sagen og grundlovsforhøret i retten', skriver politiet.

Kl. 14.20 oplyser politiet, at manden under det lukkede grundlovsforhør blev varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 16. februar.

Tre anmeldelser mandag
Alene mandag fik Midt- og Vestsjællands Politi tre anmeldelser om overfald eller forsøg på overfald på børn i 10 til 11 årsalderen.

Vagtchefen kan ikke oplyse yderligere om den sigtede, men man eftersøgte en mand, som blev beskrevet som mørkhudet, ca. 175 cm høj, almindelig af bygning, mørkt brunt glat hår, iført sort jakke, sorte bukser med lommer på siden, sorte læderhandsker og sorte sko. Han havde en hvid hockeymaske på.

Har man fat i gerningsmanden kan børn og forældre i området omkring Viby Sjælland og Ejby ånde lettet op.

I det seneste tilfælde fra Viby Sjælland mandag aften forsøgte en mand at hive en 10-årig dreng ind i sin hvide varevogn, da han var på vej hjem fra tennis.

Forsøgte at trække 10-årig i bil
Det har den skræmte mor til den 10-årige skrevet i et opslag på Facebook.

'Min søn på 10 er netop kommet hjem fra tennis og han fortæller, at han på Parkvej blev overfaldet af en mand, som kom kørende i en hvid varebil. Manden steg ud af bilen og forsøgte at hive min søn ind i bilen,' har moren oplyst til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet i igen i dag været i kontakt med moren til den 10-årige, som mandag aften blev overfaldet af gerningsmanden i Viby, Sjælland.

Hun er meget lettet over, at der nu er en anholdt i sagen.

- Jeg er simpelthen så spændt på, om den anholdte faktisk er gerningsmanden. Det håber jeg virkelig, det er, understreger hun.

Jeg udtaler mig efter kl. 14.30, siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard

Opdateres...

Se også: Frygter børnelokker i hvid varevogn: 'Ville hive min søn ind i bil'

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere