Varevogn torpederer lastbil: Mand dræbt

En 50-årig mand er fredag eftermiddag afgået ved døden, efter at han kørte op bag i en lastbil på motorvej ved Hørning

En 50-årig mand fra Hadsten er fredag afgået ved døden, efter at han som fører af en varevogn blev impliceret i en ulykke på Østjyske Motorvej ved Hørning.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden kørte mod nord på motorvejen klokken 13.33 og kørte ind i en lastbil.

De pårørende er underrettet.

Den 50-årige var alene i bilen, og ingen andre kom til skade ved ulykken.

Se også: Køkaos på motorvej efter alvorligt færdselsuheld

En bilinspektør skal nu undersøge ulykken nærmere for at finde ud af, hvad der præcist er sket. Indtil rapporten ligger klar, ønsker Østjyllands Politi ikke at udtale sig yderligere om ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere