Varevogne kører sammen på motorvej

To varebiler i sammenstød: Forlænget rejsetid resten af myldretiden

Opdatering: Alle fire spor er klokken 8.15 genåbnet på Køge Bugt Motorvejen i retning mod København, efter at der mandag morgen skete et færdselsuheld ved afkørsel 31 ved Solrød. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Et større færdselsuheld på mandag morgen Køge Bugt Motorvejen skaber massive problemer i morgentrafikken mod København.

To varebiler er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kørt sammen, oplyser kommunikationsmedarbejder Maria Sander Hansen til Ekstra Bladet.

Motorvejen var derfor i en times tid totalspærret i den ene retning, men ifølge Vejdirektoratet er højre spor i retning mod København nu åbnet.

Maria Sander Hansen har ikke oplysninger om tilskadekomne, men Vejdirektoratets vagthavende fortæller til B.T., at der både er politi, ambulancer og brandfolk på stedet.

Uheldet er sket i nordgående retning umiddelbart før Solrød Byvej.

Strækningen forventes tidligst helt genåbnet klokken 08.15, oplyser Vejdirektoratet, som tilføjer, at der må forventes forlænget rejsetid resten af myldretiden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen