Vej genåbnet efter sammenstød: To personer kvæstet

Politi og redning var torsdag eftermiddag til stede på Ny Mårumvej i Græsted efter et uheld, hvor to personer blev kvæstet

Video: Local Eyes

To biler kørte torsdag eftermiddag sammen på Ny Mårumvej i Græsted. En person i hver bil kom til skade i ulykken - en alvorligt.

Det fortalte vagtchef ved Nordsjællands Politi David Borchersen til Ekstra Bladet.

- En part er kørt af sted i ambulance til Hillerød Hospital, mens den anden part er fløjet i helikopter til Rigshospitalet, sagde han.

Var i livsfare
Politiet oplyste tidligere til Ekstra Bladet, at manden, der blev fløjet til Riget, havde været i livsfare.

- Der er blevet givet livreddende førstehjælp på stedet, men begge personer var i live, da de blev transporteret af sted. Det er, hvad jeg kan sige nu, lød det fra vagtchefen.

Manden er nu uden for livsfare. Det oplyser David Borchersen til Ekstra Bladet torsdag aften.

- Men han er stadig indlagt, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

To personer er kvæstet efter et alvorligt uheld ved Græsted. Foto: Michael Vestergaard/Byrd.
To personer er kvæstet efter et alvorligt uheld ved Græsted. Foto: Michael Vestergaard/Byrd.

Vej åben igen
Politiet har været i kontakt med de pårørende.

Ny Mårumvej var tidligere helt spærret mellem Tulstrupvej og rundkørslen ved Dønnevældevej, mens politiet og en bilinspektør arbejdede på stedet.

Torsdag aften er vejen blevet åbnet igen, og trafikken er ikke længere påvirket af ulykken, fortæller David Borchersen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere