Vej spærret efter højresvingsuheld

Trafikken ved Enghavevej bliver omdirigeret efter et trafikuheld

Kvinden er kørt med politieskorte til Rigshospitalet. Video: Kenneth Meyer

Københavns Politi er mandag eftermiddag til stede ved Enghavevej og P. Knudsens Gade, hvor en kvinde er blevet påkørt af en lastbil.

Det oplyser politiet til Ekstra Bladet.

- Vi fik anmeldelsen klokken 14.17. En lastbil har ramt en kvinde, men hun er ikke i kritisk tilstand, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Kristian Rohdin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politiet har spærret P. Knudsens Gade efter uheldet. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix
Politiet har spærret P. Knudsens Gade efter uheldet. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Kvinden blev ramt på sine ben og er kørt på Righospitalet med politieskorte.

Trafik-kaos

Lastbilen kom kørende ad Enghavevej, hvor den drejede til højre ad P. Knudsens Gade og ramte kvinden. Mens politiet arbejder på stedet, er P. Knudsens Gade spærret for trafik mod Avedøre.

- Vejen vil være spærret i udadgående retning, mens vi foretager nogle undersøgelser og afhører vidner, fortæller vagtchefen.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at vejspærringen skaber trafikkaos for myldretidsbilisterne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere