Vejrbombe i England skyld i kvindes død

Stormen Doris hærger i England og lavtrykket rammer Danmark torsdag eftermiddag

Sådan så det ud, da Stormen Doris ramte Liverpool torsdag morgen. Video: Newsflare/AP

Hvordan er vejret hos dig netop nu? Send os billeder eller video fra dit lokalområde i en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk Husk at skrive, hvor billederne er taget.

Stormen Doris hærger i England og andre dele af Storbritannien, hvor både fly og togtrafik er lammet og flere steder aflyst.

Nu har stormen taget et offer.

Ifølge Sky News er en kvinde omkommet som følge af det voldsomme vejr i England.

Mediet skriver, at en kvinde er blevet dræbt i en vejr-relateret ulykke i byen Wolverhampton i England. Ulykken bliver beskrevet som meget alvorlig, og angiveligt være sket i shoppingcenteret 'Wolverhampton city centre'.

West Midlands ambulance service oplyser, at kvinden er dræbt af 'faldende vragrester' efter stormen.

Ambulancen blev tilkaldt ulykkesstedet klokken 11.43, og veje i området er afspærret og den lokale zoologisk have Dudley Zoo har også måtte lukke grundet vejret.

Det engelske meteorologiske institut, The Met Office, meddeler at stormstyrken har ramt 100 mph, som svarer til cirka 160 km/t.

Desuden kalder de stormen Doris for en 'vejr bombe'.

Lavtryk rammer Danmark
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er noget af det uvejr på vej mod Danmark nu.

- Det lavtryk kører over mod os, og det er der, der giver os det her snevejr i aften og i nat, siger vagthavende ved DMI, Mogens Rønnebæk.

- Der er storm mange steder på de britiske øer på baggrund af det lavtryk, der passerer. Det er et ret intens lavtryk og vejret er lige nu ret voldsomt, derfor har de givet det et navn, fortsætter han.

DMI varsler ikke om stormvejr i Danmark, og derfor får uvejret ikke et navn her hjemme, men vi får til gengæld masser af regn og sne.

- Det kommer ind med et stort regnvejr her til formiddag og regnen går så over i slud og senere sne, fortæller Mogens Rønnebæk.

Op til 20 centimeters sne
Det kraftige regnvejr kommer begynder i den sydvestlige del af landet og breder sig over hele landet i løbet af dagen.

DMI har udsendt et varsel om kraftigt snefald i et bælte tværs over Danmark. Varslingen gælder fra torsdag eftermiddag klokken 17.00 til fredag morgen klokken 06.00.

Vagthavende melder om 15 centimeters sne og enkelte steder op til 20 centimeter.

1 af 5 Stormen Doris hærger torsdag i Storbritannien. Foto: Zuma Press
2 af 5 Stormen Doris hærger i Storbritannien. Foto: AP
3 af 5 Stormen Doris hærger i Storbritannien. Foto: AP
4 af 5 Stormen Doris hærger i Storbritannien. Foto: AP
5 af 5 Stormen Doris hærger torsdag i Storbritannien. Foto: Zuma Press

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere