Ven til afdøde i mergelgrav: 'Man bliver ikke slået ihjel for sjov'

Det har bragt sorg over den nærmeste familie, efter at de har fået vished om, at ligfundet i en mergelgrav i Herlufmagle er identisk med Jonathan Holst Nielsen

(Foto: Per Rasmussen)

Fundet af liget i en mergelgrav har bragt stor sorg i den dræbtes nærmeste familie. Liget blev fundet i en mergelgrav ved Suså Landevej, syd for Herlufmagle på Sydsjælland klokken cirka 18 tirsdag aften og var bagbundet på hænder og fødder.

Den afdøde havde ligget i vandet i et stykke tid, hvilket gjorde en identifikation vanskelig.

I dag offentliggjorde politiet, at den dræbte er identisk med den 34-årige Jonathan Holst Nielsen. Men før offentliggørelsen af navnet blev de pårørende via politiet bekendt med at det var deres savnede familiemedlem, som lå i vandet.

Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 22. apr. 2015 - kl. 15:48 Lig i mergelgrav: Bagbundet på hænder og fødder Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 24. apr. 2015 - kl. 06:44 Teori i mergelgrav-mysteriet: Dræbt mand mistænkt for tyveri fra hash-liga

- Jeg føler helt vildt med hans forældre, de er knuste af sorg. Hans kæreste er også ødelagt og nærmest opløst af gråd, siger den afdødes gode ven, der ønsker at være anonym.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er teorien lige nu, at manden blev dræbt i et opgør om et stjålent parti hash, der trækker tråde til rockermiljøet. Men det kender den afdødes ven ikke noget til.

- Det kan godt være, at han kendte nogle kriminelle mennesker, man bliver jo ikke bare slået ihjel for sjov på den måde i Danmark, siger vennen.

Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 23. apr. 2015 - kl. 17:22 Drabs-ekspert: Det kan liget i mergel-graven afsløre

Forsvandt pludseligt
Ifølge vennen har den afdøde været væk siden 25. januar, hvor han pludselig forsvandt uden at give livstegn fra sig.

- Han kendte mange mennesker og var fuld af spilopper. Så til at starte med troede jeg ikke, at der var sket noget. Men som tiden gik, begyndte jeg at spekulere på, om han var død eller ej, siger han.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med en bekendt til Jonathan Holst Nielsen og med den afdødes kæreste.

Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 22. apr. 2015 - kl. 15:48 Lig i mergelgrav: Bagbundet på hænder og fødder

- Jeg har ikke set ham de seneste tre måneder. Både ham og hans kæreste var søde og rare mennesker, men mere har jeg ikke lyst til at sige lige nu, siger hun.

I dag har politiet afsløret, at AdTech AdJonathan Holst Nielsen blev skudt, før han blev smidt i mergelgraven.

- Det er konstateret, at Jonathan Holst Nielsen er dræbt af skud, inden han blev efterladt i vandet i mergelgraven, bagbundet på hænder og fødder og forsøgt tynget ned af vægte, står der i politiets pressemeddelelse.

Politiet har undersøgte området ved mergelgraven med metaldetektorer, hvilket formentlig betyder, at man har ledt efter patronhylstre. Det er uvist, om der er fundet patroner, og hvorvidt Jonathan blev skudt ved mergelgraven eller et andet sted for så at være blevet fragtet til stedet.

Der kan endnu ikke oplyses nærmere omstændigheder vedrørende drabet, oplyser politiet.

1 af 3 (Foto: Ulrik Bachmann)
2 af 3 (Foto: Ulrik Bachmann)
3 af 3 Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere