Verdensberømt klatrer styrtet i døden: Blev kun 31

Brad Gobright faldt, mens han prøvede at rapelle fra en klippe i El Portero Chico i Mexico

Brad døde under en såkaldt 'fri klatring', hvor man ikke bruger hjælpemidler. Foto: Privat
Brad døde under en såkaldt 'fri klatring', hvor man ikke bruger hjælpemidler. Foto: Privat

Den kun 31-årige klatrer Brad Gobright er kendt i hele verden som en af de dygtigste bjergbestigere.

Onsdag døde han i en ulykke i Mexico, mens han var ved at rapelle ned ad en klippe.

Det skriver flere medier heriblandt NBC News.

Brad var sammen med en anden amerikansk klatrer Aidan Jacobson. Begge bjergbestigere faldt, men kun Brad Gobright styrtede omkring 300 meter. Aidan Jacobsen slap med mindre skader, da hans fald var kortere.

Jacobsen nåede at ramme et afsæt inden kanten ved klippen, men Brad Gobright fik ikke fat og faldt videre ud over klippen.

De to dyrker en form for 'soloklatring', og de brugte derfor hverken reb eller andre beskyttende hjælpemidler, når de klatrede.

Den farlige form for klatring fik international opmærksomhed, da dokumentaren 'Free Solo' udkom. Den vandt en Oscar for bedste dokumentar.

Filmen fokuserede på klatreren Alex Honnold og hans drøm om at bestige El Captain Rock i Yosemite National Park uden et reb.

Den anden kendte klatrer har i forbindelse med det tragiske dødsfald også delt en besked på sin Instagram-profil, hvor han fortæller om sin ven.

'Jeg er så ked af at høre, at Brad Gobright er død i en klatrer-ulykke. Han var en virkelig varm og blid sjæl. Han var en af dem, jeg virkelig nød at tilbringe en dag med. Jeg kan godt se, at der vil være noget at sige, omkring sikkerheden når man klatrer. Men det kan jeg ikke tænke på lige nu. Jeg er bare ked af det på Brad og hans families vegne', skriver han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere