Verdenskendt café smider politiet ud

Lokal Starbucks i Arizona bad seks betjente gå, fordi de gjorde en kunde 'ubehagelig til mode'

Starbucks er normalt kendt for sit tætte samarbejde med lokalsamfundet. Men for få dage siden strakte samarbejdet ikke langt, da seks betjente lagde vejen forbi en afdeling i Arizona. Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Starbucks er normalt kendt for sit tætte samarbejde med lokalsamfundet. Men for få dage siden strakte samarbejdet ikke langt, da seks betjente lagde vejen forbi en afdeling i Arizona. Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix

En kaffepause endte 4. juli med, at seks betjente hos politiet i Tempe, Arizona, blev smidt ud af verdenskendt café.

En ansat hos den lokale Starbucks bad ganske enkelt betjentene om at flytte sig eller skride, fordi en kunde følte sig ubehagelig til mode over deres tilstedeværelse.

Ifølge flere amerikanske medier stod betjentene ellers roligt i et hjørne af cafeen og drak deres kaffe. Men den ansatte gav dem altså et ultimatum: stil jer et sted, hvor kunden ikke kan se jer. Eller gå.

Se også: 12-årig skoldet af Starbucks-te: Får mega-erstatning

Starbucks: Undskyld, Undskyld, Undskyld
Politifolkene valgte det sidste og forlod stedet, men de gik senere på sociale medier med en appel til Starbucks: hvorfor smider I politiet ud, når vi bare er kunder som alle andre?

Svaret fra kædens hovedkvarter kom prompte. Det er nemlig helt utilstedeligt at behandle politifolk og alle andre kunder på den måde, mener selskabets ledelse.

'Jeg vil gerne dybt beklage, hvad de seks betjente blev udsat for,' skriver kædens kundechef Rossann Williams i en offentlig undskyldning.

'Det er fuldstændig uacceptabelt,' lyder hendes undskyldning videre.

Det er uvist, hvad konsekvenserne bliver for den ansatte, der bad politifolkene om at gå.

Se også: Fire euro: Kim prøvede at klage over udrikkelig kaffe hos Scandlines

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere