Viagra slår 11 babyer ihjel

Et hollandsk forskningsstudie, hvor man har testet viagra i forbindelse med kvinders graviditet, har kostet 11 nyfødte børn livet

11 nyfødte børn er døde, efter at forskere har eksperimenteret med Viagra. Foto: Colourbox
11 nyfødte børn er døde, efter at forskere har eksperimenteret med Viagra. Foto: Colourbox

Egentlig var det teorien, at potensmidlet Viagra skulle forbedre væksten hos ufødte børn, der ikke voksede, som de skulle.

Nu har det kostet 11 nyfødte børn, der har været med i et hollandsk forskningsstudie, livet.

Det skriver BBC.

Tabletterne øger blodcirkulationen i kroppen, og det kan netop være den effekt, som har givet dødelige skade på børnenes lunger.

For lille moderkage
Tidligere har lignende studier været udført i både England og Australien, og der har man ikke fundet nogen beviser på, at det skulle være farligt. Man har heller ikke kunne påvise, at tabletterne har en positiv effekt.

Behandlingen gives til kvinder, hvis moderkager er for små.

En for lille moderkage kan resultere i, at det ufødte barn ikke får nok næring, bliver født for tidligt og bliver født undervægtig, hvilket sænker sandsynligheden for at barnet overlever.

20 fik lungeproblemer
Det hollandske studie, der nu har kostet 11 babyer livet, blev udført på 11 forskellige hospitaler.

I alt er 93 kvinder blevet udsat for sildenafil, virkestoffet i Viagra, mens 90 har fået en placebo-tablet.

20 af de nyfødte babyer udviklede lungeproblemer - tre af dem fra placebo-gruppen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere