Vibeke dræbt af 35 knivstik: Vandt kampen mod kræften i 1996

72-årige Vibeke Rasmussens datter Kristine Jelstrup fortæller om en fantastisk kvinde, der i 1996 fik konstateret en hård kræftform, men kæmpede sig tilbage til livet

Kristine Jelstrup sammen med Vibeke i en af sine mange gode stunder med sin mor Vibeke. (Foto: Privat)
Kristine Jelstrup sammen med Vibeke i en af sine mange gode stunder med sin mor Vibeke. (Foto: Privat)

Drabet på den 72-årige Vibeke Rasmussen har skabt stor sorg i den nærmeste familie.

Hendes liv sluttede pludseligt, da hun fredag blev overfaldet i sin lejlighed i Plymouth i den amerikanske delstat Massachusetts og dræbt med 35 knivstik.

Politiet jager stadig hendes formodede drabsmand, 24-årige Tyler Hagmaier, som var hendes nabo.

Vibekes datter Kristine Jelstrup fortæller, at hendes mor skal begraves på onsdag, og at man næste lørdag holder en mindeceremoni i kirken i Plymouth.

Vibeke Rasmussen er født og opvokset i Odense, men tog som ung pige til USA i 1958 for at studere på high school. USA faldt dog så meget i hendes smag, at hun valgte at flytte til Guds eget land permanent.

Har haft 20 plejebørn
Vibekes datter beskriver hende som en kærlig kvinde, der altid tog sig af andre mennesker gennem hele sit liv.

- Hun var meget kærlig mod alle. Hun brugte hele sit liv med det formål, at andre mennesker skulle lykkedes, og hun har været plejemor for mindst 20 børn over årene. Børnene så hende som en slags storesøster, som de altid kunne betro sig til, siger Kristine Jelstrup til Ekstra Bladet.

24-årige Tyler Hagmaier mistænkes for drabet på danske Vibeke Rasmussen. (POLITIFOTO) 112 - 11. maj. 2016 - kl. 06:38 Kæmpe jagt på Vibekes morder: Politi står uden motiv

Vibeke Rasmussen havde en kiropraktor-praksis i Indianapolis, som hun drev med stor succes i 25 år. Men i 1996 skete der noget, som vendte helt op og ned på hendes liv.

- Hun fik en meget aggressiv form for leukæmi. Vi prøvede en masse alternative former for behandling og efter halvandet års kamp, overvandt hun det. Men det betød desværre også, at hun måtte opgive sin praksis, siger Kristine Jelstrup.

Vibeke Rasmussen elskede sine børnebørn meget højt. (Foto: Privat)
Vibeke Rasmussen elskede sine børnebørn meget højt. (Foto: Privat)

Annette Lumby Larsen 112 - 10. maj. 2016 - kl. 21:33 Niece til dræbte Vibeke: Hun hjalp altid de svage

Sluttede cirklen
Datteren, og hendes mand John, valgte kort efter at rive teltpælene op og flytte til Massachusetts, og Vibeke Rasmussen flyttede med.

- Min mor havde tidligere boet i Connecticut, da hun var ung, så på en eller anden måden sluttede hun cirklen. En del af Massachusetts minder også om Danmark, så det var også en måde, hun kunne være i kontakt med sit fødeland på, siger Kristine Jelstrup, der fortæller, at hendes mor blev amerikansk statsborger i 1980'erne.

I Massachusetts fortsatte hun et liv fyldt med eventyr. Et liv, som kun meget få personer kan udleve, når de kommer op i alderen.

- Selv om hun efterhånden kom op i 60'erne, kunne hun bruge flere dage hver uge til at udforske øen. Hun cyklede og sejlede i kajak og ville hele tiden opleve noget nyt. Hvem vil gøre det, når de er mere end 60 år?, spørger datteren.

Et ungdomsbillede af Vibeke Rasmussen, da hun havde færdiggjort sin kiropraktor-uddannelse på Palmer College i Davenport, Iowa. (Foto: Privat)
Et ungdomsbillede af Vibeke Rasmussen, da hun havde færdiggjort sin kiropraktor-uddannelse på Palmer College i Davenport, Iowa. (Foto: Privat)
 

Tyler Hagmaier er lige nu eftersøgtfor mordet på den danske kvinde. (Foto: Plymoth Police) 112 - 10. maj. 2016 - kl. 19:41 Politiet jagter 24-årig nabo: Dansk kvinde dræbt af 35 knivstik i USA

Blev ejendomsmægler
Vibeke Rasmussen ønskede heller ikke at forlade arbejdsmarkedet helt. Hun tog for eksempel et buskørekort og kørte i et stykke tif bus i Marthas Vineyard.

Efterfølgende blev hun ejendomsmægler, hvor hun sideløbende begyndte at tage fag på Quincy College. Men da universitetet opdagede, at hun havde en doktorgrad, var hendes tid som studerende slut.

- Hun begyndte at undervise i stedet. Man kan sige, at hun som lærer fortsatte med at få folk til at lykkedes med deres liv, siger datteren, der fortæller, at hun underviste i syv år lige til hendes død.

På næste lørdag bliver den sidste afsked så taget i Vibeke Rasmussens kirke i Plymouth, hvor der afholdes en mindehøjtidelighed.

- Kirken har altid betydet meget for min mor, og der er mange mennesker, der elskede hende og kommer for at sige farvel, siger Kristine Jelstrup.

Ekstra Bladet har fået tilladelse af datteren til at bringe de billeder, der er i artiklen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere