Video ryster USA: Fire sigtet for racevold mod handicappet

Fire unge, sorte amerikanere tvang udviklingshæmmet mand til at drikke af et toilet og sige 'Fuck Donald Trump'

(Foto: AP)
(Foto: AP)

De amerikanske myndigheder har sigtet fire, unge mennesker fra Chicago for hadeforbrydelser efter en video er dukket op, hvor de angiveligt mishandler en udviklingshæmmet mand.

Mishandlingen, der ifølge politiet stod på i fem timer, blev sendt direkte via Facebook Live, og videoklippet har siden spredt sig på sociale medier i USA. 

De fire unge - to mænd og to kvinder - er alle sorte, mens offeret er en hvid, mentalt handicappet mand, skriver Washington Post.

Fuck white people
I forbindelse med mishandlingen blev offeret tvunget til at sige 'Fuck white people' og 'Fuck Donald Trump'.

Blandt andet derfor er overfaldet blevet stemplet som racistisk motiveret, hvilket kan udløse en skærpet strafferamme.

- Lad mig være meget klar: handlingerne i denne video er afskyelige, siger politiinspektør Eddie Johnson på et pressemøde.

Chicago-betjenten Mike Donnelly (th) sammen med politiinspektør Eddie Johnson. (Foto: AP)
Chicago-betjenten Mike Donnelly (th) sammen med politiinspektør Eddie Johnson. (Foto: AP)

De fire anholdte: Tesfaye Cooper, Brittany Covington, Tanishia Covington and Jordan Hill. (Foto: AP)
De fire anholdte: Tesfaye Cooper, Brittany Covington, Tanishia Covington and Jordan Hill. (Foto: AP)
 

Det 18-årige offer er ifølge politiet meget traumatiseret over episoden, hvor han blev stukket med en kniv, slået og sparket. Han blev også tvunget til at drikke vand fra et toilet.

- Det er meget svært at kommunikere med ham lige nu, siger politichef i Chicago Kevin Duffin.

Politiet efterforsker fortsat sagen, men oplyser at de fire anholdte samarbejder med myndighederne.

Videoen fjernet
Ifølge politiet kendte den udviklingshæmmede mand den ene af sine mishandlere og blev lokket med til en lejlighed, hvor mishandlingen fandt sted.

- Vi har fået en udtalelse fra alle fire. De erkender, at de slog ham, sparkede ham og tvang ham til at drikke af et toilet, siger politichef Kevin Duffin på pressemødet.

Videoen lå på Facebook, men blev senere fjernet. En talsmand fra Facebook oplyser, at videoen var i strid med Facebooks regler, der ikke tillader, at man glorificerer vold.

Videoen er blevet fjernet fra Facebook, men den er blevet delt flittigt på internettet. (Foto: AP)
Videoen er blevet fjernet fra Facebook, men den er blevet delt flittigt på internettet. (Foto: AP)
 

Jordan Hill. (Foto: AP)
Jordan Hill. (Foto: AP)

Tesfaye Cooper. (Foto: AP)
Tesfaye Cooper. (Foto: AP)

Brittany Covington. (Foto: AP)
Brittany Covington. (Foto: AP)

Tanishia Covington. (Foto: AP)
Tanishia Covington. (Foto: AP)

1 af 2 
2 af 2 (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere