Vidne i sag om moskétumult: Han trak ikke kniv indenfor

Lavede mere tumult, da han i lørdags blev fremstillet i grundlovsforhør

Det er denne moské i Rovsinggade, der i fredags dannede rammen om balladen.
Det er denne moské i Rovsinggade, der i fredags dannede rammen om balladen.

Et nyt vidne har nu meldt sig til Ekstra Bladet i forbindelse med sagen, hvor en tilsyneladende uligevægtig 39-årig mand i fredags hev en kniv frem ved bøn i Moskeen på Rovsinggade, Nørrebro.

Vidnet, Farid, fortæller, at manden ikke trak kniven inde i moskeen, men først udenfor.

I følge hans udlægning af sagen, begyndte tumulten, da manden kom ind og her lagde sin jakke på en aircondition, der ikke var tændt.

En anden mand tog den væk og lagde den på gulvet.

Se også: Stor politiaktion i københavnsk moske

Manden samlede den op og lagde den igen henover aircondition apparatet.

Derpå kom en anden mand hen og trak jakken væk.

Han rakte han manden jakken, og bad ham tage den. Og det fik tumulten til at eskalere, fortæller vidnet.

Det fortsatte uden for, hvor manden tilsyneladende trak en større kniv.

Manden må dog være gået ind i moskéen igen. For politiet har tidligere forklaret, hvordan han blev anholdt indenfor.

Det har tidligere været beskrevet ,at han skal have arabisk baggrund, men det er ikke korrekt, fortæller flere kilder med indsigt i sagen uafhængigt at hinanden.

Den pågældende har en afrikansk far og en dansk mor. Han er gift og har børn.

Han er konverteret til Islam for en årrække siden, fortæller kilderne.

Se også: Vild tumult i retten: Anholdt ført ud af syv vagter

Dagen efter tumulten blev manden fremstillet i grundlovsforhør og sigtet to gange trusler.

Allerede inden anklageren læste politiets sigtelse op havde den sortklædte mand svært ved at opføre sig behørigt.

- I skal respektere mig ellers nakker jeg hele lortet, lød det fra manden, som fortsatte sin svada -først mod sin beskikkede forsvarer, som den sigtede kaldte for bænkevarmer, og efterfølgende mod Ekstra Bladets fremmødte journalist, hvis tilstedeværelse bestemt heller ikke huede den sigtede.

Se også: Vidne om knivdrama i københavnsk moske: Politiet fik ingen hjælp

- Dig, din kælling, du skrider bare ud her fra. Jeg kommer og sparker dig i hovedet, hvis jeg bliver varetægtsfængslet, lød det fra den sigtede, som hele to gange spyttede på Ekstra Bladets journalist.

Også sagens anklager fik en tur af den stærkt oprørte mand.

- Politisvin, lød det fra den 39-årige, som med det samme blev ført ud af dommeren og som på vejen også spyttede mod anklageren, der måtte søge ly i midten af lokalet.

- Hvis du ikke kan opføre dig ordentlig, må vi fortsætte det her retsmøde uden dig, lød det kontant fra dommeren.

Inden den 39-årige sigtede blev ført tilbage i varetægtsfængsling, nåede han at nægte sig skyldig.

Manden er beskyttet af navneforbud, men er ifølge flere vidner, hvis forklaringer blev læst højt under grundlovsforhøret, kendt i muslimske kredse på Nørrebro. Her beskrives han som 'psykisk ustabil og meget ekstremistisk'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere