Vidne i vandscootersag: Det var helt vanvittigt

Det var et spørgsmål om tid, før det gik galt, fortæller vidne om vandscootersejlads, der kostede to livet

Flere vidner fortæller i dag i retten, at vandscooterne sejlede langt over den tilladte hastighedsgrænse. Foto: Anthon Unger
Flere vidner fortæller i dag i retten, at vandscooterne sejlede langt over den tilladte hastighedsgrænse. Foto: Anthon Unger

I foråret 2016 mistede to unge amerikanske kvinder livet, efter at deres udlejningsbåd blev påsejlet af en vandscooter i Københavns Havn.

En hel gruppe af vandscootere sejlede rundt i havnen, og de sejlede alt for stærkt, lyder det fra flere vidner i Københavns Byret tirsdag.

- Det var helt vildt. Jeg har aldrig set dem sejle så stærkt før. Det var helt vanvittigt, fortæller et kvindeligt vidne.

På Islands Brygge ved Københavns Havn blev der tændt lys for pigerne, der blev ofre for en ung mands tankeløse adfærd. Foto: Anthon Unger Tæt på Elizabeth mistede sin datter i vandscooter-ulykke: Jeg har ondt af den mand, der slog Leah ihjel

Hun var den dag i maj på besøg hos sin svigerfamilie, der bor på Havneholmen med udsigt over vandet.

Hun fortæller, at de flere gange så vandscooterne lave hårde opbremsninger mod andre fartøjer.

- Vi tænkte hver gang: ”Shit, nu går det galt”.

- Det er med til at gøre, at vi ringer (til politiet, red.). Vi snakker om, at nu er det bare et spørgsmål om tid, før det går galt, fortæller kvinden.

Artiklen forsætter under billedet...

Her ses nogle af de vandscootere, som var med til at påsejle udlejningsbåden, hvor to amerikanske kvinder mistede livet. Foto: kenneth Meyer
Her ses nogle af de vandscootere, som var med til at påsejle udlejningsbåden, hvor to amerikanske kvinder mistede livet. Foto: kenneth Meyer

Troede det var et show
I alt er syv mænd og en kvinde tiltalt i sagen. En 25-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Han har tidligere under retssagen erkendt, at det var ham, som sejlede ind i båden med de to kvinder.

De syv andre er anklaget for have udsat andre for livsfare ved at sejle hensynsløst rundt i havnen med vandscootere. De nægter sig alle skyldige.

Artiklen forsætter under billedet...

Et andet vidne spiste aftensmad på Den Sorte Diamant, da ulykken skete.

- Pludselig kommer der nogen sejlende meget hurtigt. For mig ser det ud, som om de kommer sejlende i formation.

- Jeg troede først, at det var et eller andet show, fortæller det mandlige vidne.

Han så også selve sammenstødet, der skete ved Langebro, med udlejningsbåden, hvor der i alt sad syv unge kvinder.

- Jeg ser nogen blive slynget op i luften, lyder det fra vidnet.

Artiklen forsætter under billedet...

Ulykken endte med at koste Linsey Malia og Leah Bell livet. Foto: Privatfoto
Ulykken endte med at koste Linsey Malia og Leah Bell livet. Foto: Privatfoto

Politiet beslaglagde seks vandscootere i Brøndby Havn efter ulykken. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 18. dec. 2017 - kl. 12:04 Tiltalt brød sammen i gråd: - Jeg ser bare den ene pige, der skriger

Langt over hastighedsgrænsen 
En politiassistent, som var på patrulje i havnen og først henne ved den forulykkede båd, anslår i retten, at vandscooterne har sejlet med mindst 30 knob i timen svarende til en fart på omkring 55 kilometer.

Selv har den 25-årige mand tidligere forklaret, at han ikke sejlede specielt hurtigt.

I havnen må man maksimalt sejle med seks knob - eller 11 kilometer i timen. Det er nødvendigt at have en tilladelse til at føre vandscooter i havnen. Det havde de otte ikke.

De to kvinder, som mistede livet, var udvekslingsstuderende fra USA.

Leah Bell, der kom fra delstaten Louisiana og var indskrevet på college i Californien, blev 18 år. Linsey Malia på 21 var fra delstaten Massachusetts.

Der forventes dom i sagen i januar.