Vidne om 'El Chapo': Sex med mindreårige var hans 'vitaminer'

Narkobaronen Joaquín 'El Chapo' Guzmán fik mindreårige piger bortført og bedøvet, inden han havde sex med dem. Det fremgår af et vidneudsagn fra en colombiansk smugler, der blev offentliggjort fredag

Joaquin 'El Chapo' Guzman blev udleveret til retsforfølgelse i USA i januar 2017. Nu er retssagen mod kartellederen i gang. Foto: Reuters
Joaquin 'El Chapo' Guzman blev udleveret til retsforfølgelse i USA i januar 2017. Nu er retssagen mod kartellederen i gang. Foto: Reuters

Dokumenter vedrørende retssagen mod den mexicanske narkobaron Joaquín 'El Chapo' Guzmán indeholder påstande om, at brutale kartel-boss havde sex med mindreårige piger, som han omtalte som 'vitaminer'.

Det skriver The Guardian.

Ifølge dokumenterne, der blev offentliggjort fredag, har et vidne udtalt, at Guzmán beordrede ham til at bedøve piger helt ned til 13 år, inden han havde sex med dem i et af sine mange skjulesteder i Mexico.

Lørdag kaldte en af Guzmáns advokater beskydningerne for 'ekstremt slibrige' og satte desuden spørgsmålstegn ved tidspunktet, hvor påstandene så dagens lys. En jury skal nemlig netop til at tage stilling til Guzmáns fremtid, der kan blive afgjort allerede i næste uge.

'Guzmán benægter påstandene, der mangler enhver form for validering og blev fundet for skadelig og utroværdig til at kunne blive inddraget i retssagen. Det er beklageligt, at materialet blev offentliggjort kort forinden juryens vurdering, meddelte Guzmáns advokat Eduardo Balarezo lørdag.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Smugling, hvidvaskning og drab
Juryen påbegynder behandlingen af sagen mandag, efter den allerede har kørt i tre måneder. Guzmán står anklaget for at have stået i spidsen for det mexicanske Sinaloa-kartel, der angiveligt har stået for at eksportere mindst 200 tons kokain til USA.

Udover narkosmugling står den 61-årige mexicaner desuden tiltalt for hvidvaskning og drab, og han risikerer livsvarigt fængsel, hvis han bliver kendt skyldig.

Dokumenterne om 'El Chapos' påståede misbrug af unge piger blev frigivet efter anmodning om aktindsigt fra medierne New York Times og Vice News.

I vidneskranken sidder Alex Cifuentes, der  længe stod i ledtog med den mexicanske narkoboss Joaquin Guzman (th.). Tegning: Reuters
I vidneskranken sidder Alex Cifuentes, der længe stod i ledtog med den mexicanske narkoboss Joaquin Guzman (th.). Tegning: Reuters

Udvalgte piger på billeder
I et af dokumenterne fremgik det, at den colombianske smugler Alex Cifuentes har forklaret efterforskere, at en person - kendt som Comadre Maria - ville komme med billeder af unge piger til Guzman, som han så efterfølgende ville vælge imellem.

For 5000 dollars ville den udvalgte pige dernæst blive sendt til en afsidesliggende landejendom, der var eget af kartellet, hvor narkobaronen kunne gøre hvad han ville med de sagesløse piger.

Guzman beordrede ifølge vidneudsagnet Cifuentes til at bedøve pigerne med en substans i pulverform, inden han forgreb sig på dem. Cifuentes har desuden forklaret, at Guzman kaldte ´de yngste af pigerne for sine 'vitaminer', fordi han mente, at sex med unge piger var en 'livgivende kraft.'

Den colombianske smugler tilstod også selv at have haft sex med mindreårige piger, men uden at de havde været bedøvede.

Se også: Vidne om brutale 'El Chapo': Rival levende begravet

Se også: Elskerinden flygtede nøgen gennem kloak: Nu har konen fået sin hævn

Se også: Chok-påstand under narko-retssag: Præsident bestukket med 100 millioner dollars

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere