Vidne om vild kørsel på Nørrebro: Han kørte råddent

Så BMW køre hurtigt allerede før biljagt, hvor politiet forsøgte at standse bilen

(video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

En 23-årig mand blev i går varetægtsfængslet efter, at han fredag eftermiddag kørte vildt på Nørrebro.

Ved gårsdagens grundlovsforhør erkendte manden, at det var ham, der sad bag rattet i den grønne BMW. Men han nægtede at have overtrådt færdelsreglerne.

Ud over kørslen, blev den 23-årige, der har indvandrerbaggrund og banderelationer, også varetægtsfængslet, fordi han han havde haft en pistol på sig - hvilket han indrømmede ved grundlovsforhøret.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 3. okt. 2015 - kl. 17:40 Fængslet for pistol og vild kørsel

Det var en politipatrulje, der tilfældigt fik øje på den grønne BMW, da den kom kørende på Esromgade, Nørrebro. Og ved retsmødet gjorde anklager Sidsel Jessen-Klixbüll rede for, at det netop den grønne BMW's kørsel, der vækkede politifolkenes interesse for BMW'en.

Måske ikke så smart at køre vildt, når man samtidig har et ladt våben på sig, da det automatisk udløser mindst et års fængsel.

Derefter fulgte en biljagt rundt i kvarteret, før manden blev anholdt ved Nørrebrohallen. Politibilen er udstyret med video, der dokumenterede den hasarderede kørsel.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 2. okt. 2015 - kl. 17:19 Biljagt på Nørrebrogade

Et vidne har nu henvendt sig til Ekstra Bladet. Og han fortæller, hvordan BMW'en allerede forud for biljagten kørte vildt i kvarteret.

- Jeg så den kørte overfor rødt i krydset Ægirsgade og Mimersgade, fortæller vidnet, der ønsker at være anonym.

- Jeg tænkte 'er du gal, han kører stærkt'. Han fyrede den af med omkring 80 km i timen. Og det her var altså før biljagten, siger vidnet.

- 'Hold kæft en spade', tænkte jeg også. Jeg har tidligere set trafikuheld, hvor det gik galt fordi en mand kørte alt for hurtigt.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

1 af 2 Efterfølgende afspærrede politiet området. (Foto: Ekstra Bladet)
2 af 2 Køreturen endte her, hvor den 23-årige mand forsøgte at undslippe til fods. (Foto: Ekstra Bladet)