Vidne til knivdrab: Blodigt offer kom løbende med baseballbat

En vejlenser blev fanget midt i blodigt knivdrama i Vejle onsdag aften

Se video fra stedet her. (Video: Anders Brohus)

Ved du noget om sagen? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

Et blodigt knivstikkeri fik onsdag aften en fatal udgang for en mand på Vestergade i Vejle.

Manden, som Ekstra Bladet erfarer har anden etnisk baggrund end dansk, blev stukket med en kniv i halsen på den centrale gågade, mens flere vidner så til.

Ekstra Bladet har talt med et vidne, der på nærmeste hold så det uhyggelige knivdrab.

Han ønsker at være anonym grundet sagens karakter, men Ekstra Bladet kender hans fulde identitet.

- Jeg hørte ballade nede i gaden og gik ned for at se, hvad der skete. Jeg havde dog ikke troet, at det var alvorligt, siger vidnet og fortsætter:

- Men i stedet så jeg en mand komme gående med et baseballbat, mens han tog sig til halsen. Jeg så ned af gaden, og der var et langt blodspor. Han taber pludselig battet og falder om, siger vidnet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Alvorligt knivstik i Vejle onsdag aften. (Læserfoto: Mikkel Bertram Jacobsen)
Alvorligt knivstik i Vejle onsdag aften. (Læserfoto: Mikkel Bertram Jacobsen)
 

'De kommer igen, de kommer igen'
Det mandlige vidne forsøgte at hjælpe knivofferet, og han var ikke et sekund i tvivl om, at det var meget alvorligt.

- Men så er der en, der råber. 'De kommer igen, de kommer igen'. En af hans venner tog en kniv frem, og så blev jeg sgu bange og tænkte, at jeg måtte holde afstand, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet:

(Foto: Anders Brohus)
(Foto: Anders Brohus)
 

Imens prøvede en af knivofferets venner at stoppe blødningen ved at lægge pres på såret med en trøje. Men blødningen var næsten umulig at stoppe.

- Stemningen var meget ophidset, og manden havde det meget skidt. Jeg må indrømme, at jeg fik det lidt dårligt, siger vidnet.

En mand er blevet stukket i halsen onsdag aften. (Foto: Anders Brohus) 112 - 1. jun. 2016 - kl. 20:32 Mand dræbt: Stukket i halsen på gågade

Holder alle muligheder åbne
Ekstra Bladet har gentagne gange været i kontakt med Sydøstjyllands Politi onsdag aften, men her ønsker man kun at oplyse få ting om efterforskningen.

- Vi efterforsker sagen, som en drabssag, men holder alle muligheder åbne, siger vicepolitiinspektør Frede Nisssen, der ikke ønsker at oplyse mandens alder.

- Fyns Politi siger, at de har stoppet bandemedlemmer, der var på vej til Vejle. Kan du bekræfte, at drabet er banderelateret?

Det har jeg ingen oplysninger om lige nu, siger Frede Nissen.

I forbindelse med drabet har der også været en episode på Vejle Sygehus. Politiet ønsker dog ikke at udtale sig om de nærmere omstændigheder.

- Vi har rimelig styr på det også, siger Frede Nissen, der mener, at episoden er en 'mindre' en af slagsen.

Bandemedlemmer ville til Vejle
Sydøstjyllands Politi er dog ikke den eneste politikreds, der har været involveret i drabssagen onsdag aften.

Her kan man se, hvordan Fyns Politi har afspærret motorvejen mod Jylland (Læserfoto) 112 - 1. jun. 2016 - kl. 22:14 Efter drab i Vejle: Politi stoppede bandemedlemmer ved Fyn

Fyns Politi har nemlig forhindret flere bandemedlemmer i at tage til Vejle, bekræfter politikredsens vagtchef.

- Vi fik en mistanke om, at nogle bandemedlemmer ville tage fra Fyn til Jylland på grund af knivstikkeriet, siger vagtchef Christian Rasmussen fra Fyns Politi til Ritzau, der bekræfter, at man stødte på flere bandemedlemmer, som man registrerede og sendte tilbage.

Vagtchefen ønsker ikke at kommentere hvilken gruppering bandemedlemmerne tilhører.

Der blev dog ikke fundet nogle våben ved aktionen, og broerne blev genåbnet omkring klokken 23.30.

1 af 3 En mand er blevet stukket i halsen onsdag aften. (Foto: Anders Brohus)
2 af 3 (Læserfoto: Mikkel Bertram Jacobsen)
3 af 3 (Foto: Anders Brohus)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere