Vidne til påkørsel af kvinde: Hun slog mig i hovedet

Den tredje person, der var til stede, da en 19-årig kvinde blev kørt over af en 32-årig mand, gik fra gerningsstedet, fordi kvinden slog ham i hovedet, forklarer han

Retstegning af den 32-årige mand, som er tiltalt for drabsforsøg. Han er beskyttet af et navneforbud. (Tegning: Frans Wej Petersen)
Retstegning af den 32-årige mand, som er tiltalt for drabsforsøg. Han er beskyttet af et navneforbud. (Tegning: Frans Wej Petersen)

I sagen om den 32-årige mand, der kørte en 19-årig pige over i sin bil sidste år, var endnu et øjenvidne i dag i retten.

Vidnet var den ven, den 32-årige tiltalte havde med i bilen, da han den 4. juni sidste år forårsagede utallige kvæstelser på den unge pige på en parkeringsplads på Amager.

Manden erkender sig skyldig i at have kørt pigen over, men han påstår, at det var et uheld. Pigen mener, at han gjorde det med vilje. Det tredje vidne, vennen til tiltalte, skulle derfor i retten være med til at give et mere klart billede af, hvordan episoden opstod.

- Han (den tiltalte, red.) spurgte hende, hvorfor hun ikke bare tog hjem i stedet for at gøre et stort problem ud af det. Derefter slog hun mig to gange i hovedet, siger han og fortæller videre, at hun gik ud af bilen, holdt i rattet og slog ud efter tiltalte.

Den 19-årige kvinde forklarede tidligere på ugen i retten, at hun mødtes hun med manden og hans ven for at drikke og tage stoffer. De to mænd hentede den den 19-årige kvinde på en adresse på Amager natten til den 4. juni 2014.

Hun har svært ved at huske, hvad der efterfølgende skete, men oplevede, at manden kørte hende over med fuldt overleg.

Både den 19-årige og vennen havde drukket og taget stoffer, og vidnet fortæller i retten, at pigen var meget påvirket.

- Vi stod uden for bilen. Jeg prøvede at tale med hende, men hun var ikke til at tale med, siger vidnet, der var sammen med tiltalte log kvinden, lige inden hun blev kørt over.

- Der opstod tumult, så jeg begyndte at gå væk, siger han og fortæller, at han ikke så selve påkørslen, da han allerede forladt stedet.

Se også: Vidne til påkørsel: Jeg hørte hendes ribben knække

Dog siger flere andre vidner, at de så en tredje person stå ved siden af bilen, få sekunder før kvinden blev kørt over. Også den 19-årige kvinde sagde i retten, at vennen stod ved siden af bilen, da det skete.

Vennen mødtes med den 32-årige et par timer efter episoden, men kan ikke huske, om han fik fortalt, hvad der var sket. Han har tidligere fortalt til politiet, at han troede, det var et uheld, efter han havde talt med den 32-årige gerningsmand.

Derudover har han angiveligt sagt, at både den 32-årige mand og den 19-årige kvinde 'opførte sig som psykisk syge', da han stadig var ved bilen.

Ekstra Bladet mødte efterfølgende vennen ude foran retssalen, men han ønskede ikke at udtale sig yderligere i sagen.

Retssagen fortsætter 12. juni, og dommen forventes at falde 22. juni.

Se også: Kørte vens date over: Jeg var bange for hende

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere