Vidne til påkørsel: Jeg hørte hendes ribben knække

En ung pige fik flere brud, da en mand kørte hende over i sin bil. Et vidne så og hørte det, der bliver betragtet som forsøg på manddrab

Det var på parkeringspladsen på Amager, den unge pige sidste år blev kørt over. (FOTO: Google maps)
Det var på parkeringspladsen på Amager, den unge pige sidste år blev kørt over. (FOTO: Google maps)

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Det lød, som når man træder på visne grene, da hjulet kørte over en 19-årig kvinde.

Sådan forklarede en mand, der i dag vidnede i sagen, hvor en unge kvinde blev kørt over af en 32-årig mand sidste år.

Anklagemyndigheden mener, at det var forsætligt og har tiltalt manden for forsøg på manddrab. I alt er han tiltalt for 33 forhold, men nægter sig skyldig i tre af forholdene. Deriblandt forholdet om forsøg på manddrab på den 19-årige kvinde, der blandt andet brækkede begge arme, flere ribben, en ankel og fik brud på hoften ved påkørslen.

Anklagemyndigheden går efter, at manden bliver idømt forvaring.

Se også: Kørte vens date over: Jeg var bange for hende

Vidnet vidste ikke, hvor på kroppen, pigen blev ramt af bilens dæk, men han forklarede, at han så pigen blive kørt over af tiltaltes bil. Det var også ham, der ringede efter en ambulance, da bilen forlod gerningsstedet.

Derudover havde han svært ved at se, hvad der foregik den 4. juni sidste år på parkeringspladsen på Amager. Han vurderer selv, at han stod 40-50 meter fra bilen, da den kørte over den 19-årige kvinde.

Den unge pige og gerningsmanden er uenige om, hvad der skete den aften.

Den 32-årige tiltalte mand nægter sig skyldig i forsøg på manddrab, da han mener, at det var et uheld.

Se også: Tiltale: Forsøgte at dræbe 19-årig pige med sin bil under sex-date

Pigen, der blev kørt over, mener derimod, at bilen var så langt fra hende, da hun lå på jorden, at han sigtede efter at køre hende over.

Vidnet, der bor i området, fik vakt sin nysgerrighed, da han hørte skrig ude fra vejen.

- Jeg gik ud, og jeg kunne se en bil og en skikkelse af en ung mand eller kvinde ved siden af bilen. Efterfølgende lå vedkommende på vejen, og bilen kørte hen over, fortæller han i Københavns Byret.

Se også: Mand sigtet: Påkørte 19-årig kvinde med vilje

Vidnet bliver spurgt, om han tror, at det var med vilje, at pigen blev kørt over.

- Jeg har ikke lyst til at konkludere på, om det var med vilje, men det lignede i hvert fald ikke en normal ulykke, siger han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere