Vidner bar masker under henrettelse

Coronavirussen har sat sit præg på henrettelse i USA

Den 64-årige Walter Barton blev sent tirsdag henrettet.
Den 64-årige Walter Barton blev sent tirsdag henrettet.

Den amerikanske delstat Missouri har udført sin første henrettelse, siden coronavirussen brød ud i USA.

Den 64-årige Walter Barton blev sent tirsdag henrettet, efter at alle appelmuligheder var udløbet.

Barton nægtede til det sidste, at han tilbage i 1991 dræbte en 81-årig bekendt.

Ved henrettelser i USA er der altid indkaldt vidner. Det var der også til Walter Bartons henrettelse. Alle vidner fik tjekket deres temperatur og blev udstyret med ansigtsmasker og håndsprit, inden de satte sig til rette i lokalet, oplyser en række amerikanske medier.

Walter Bartons advokat har udtrykt sin skarpe misbilligelse over, at man har henrettet hans klient under en pandemi.

Barton fik en dødbringende indsprøjtning. Umiddelbart inden henrettelsen, sagde den dødsdømte mand: Jeg er uskyldig, og de henretter en uskyldig mand.