Vidner opdagede mystisk kørsel: Kørelærer førte bilen fra passagersædet

En kørelærer fra Vejle har fået en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet, efter han blev taget i at føre sin bil fra passagersædet

Foto: Thomas Wilmann
Foto: Thomas Wilmann

En kørelærer fra Vejle valgte en noget utraditionel metode, da han skulle køre en tur fra Lund ved Horsens til Horsens Banegård.

Han valgte nemlig at føre bilen fra passagersiden. Han styrede bilen med pedalerne på passagersædet og holdt hænderne på rattet i den modsatte side.

Og det har kostet kørelæreren en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde.

Se også: Kørelæreren: alle har ansvar for korrekt fletning

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet var det to vidner, der havde set kørelæreren føre sin bil på den utraditionelle måde.

- Retten lagde ved sin afgørelse vægt på, at vidnerne var sikre på, at kørelæreren var alene i bilen. Derudover forklarede de, at de en enkelt gang måtte bremse hårdt op for at undgå påkørsel, da han slingrede kraftigt, siger anklagerfuldmægtig Tobias Engby i pressemeddelelsen.

- Kørelæreren forklarede i retten, at det ikke var korrekt, men at han til gengæld sad lænet ind over armlænet på grund af dårlig ryg.

Se også: Mænd er bange, når kvinder kører bil

Retten i Horsens valgte at idømme kørelæreren skyldig i ikke at have optrådt hensynsfuldt, og at han havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden ved sin kørsel.

Det kostede ham en bøde på 2500 kroner samt en betinget frakendelse af førerretten med en prøvetid på tre år.

Kørelæreren modtog efterfølgende dommen.

Skærm

Hent flere
Hent flere