Vidner søges: Hærværk mod jødisk gravplads

Gravsten er blevet overmalet med grøn farve, mens andre er blevet væltet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet søger vidner til en sag om hærværk rettet imod gravsten på en jødisk gravplads på Østre Kirkegård i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Her lyder det endvidere, at politiet fik anmeldelsen lørdag ved 15.30-tiden. I følge anmeldelsen var der begået hærværk mod flere gravsten.

'Politiets undersøgelser på stedet viser, at over 80 gravsten er blevet malet med grøn graffiti, og at nogle enkelte gravsten var væltet. Østjyllands Politi har sikret sig spor på stedet og efterforsker nu hærværket nærmere'.

Randers Amtsavis fortæller, at mere end 80 gravsten er ramt af hærværket. Ud over den skidengrønne farve var en af gravstenene forsynet med et klistermærke med ordet 'Jude'.
I forbindelse med hærværket udtaler politikommissær i Østjyllands Politi, Bo Christensen:

- Det er groft hærværk, som berører rigtig mange mennesker, og derfor tager vi sagen meget alvorligt. Vi er i gang med efterforskningen, og vi hører gerne fra vidner, som har set mistænkelige personer gå rundt omkring gravpladsen, eller som har oplysninger om gerningsmændene.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere