Vidner til spøgelsesbilist: Han kom kørende lige mod os

To bilister fortæller uafhængigt af hinanden, at den 29-årige spøgelsesbilist, der lørdag aften kørte i døden på Hillerødmotorvejen, kom kørende i mod dem uden at tage farten af

Se optagelser af politiets opklaringsarbejde og den efterfølgende oprydning af ulykkesstedet. (Video: Kenneth Meyer)

Var du vidne til ulykken eller kender du de implicerede? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os et tip i en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også kontakte os via Facebook.

En 29-årig mand kørte sent lørdag aften i døden på Hillerødmotorvejen, efter han havde kørt adskillige kilometer i den modsatte vejbane.

Men hans ridt endte ved afkørslen ved Værløse, hvor han kørte ind i en sort bil. De kørte sammen med høj hastighed og både spøgelsesbilisten og et ældre ægtepar i den sorte bil, på 77 år og 75 år, mistede livet.

20-årige Tanja Storkholm blev en af de sidste personer, der så spøgelsesbilen, inden den unge mand kørte i døden. 

Hun kørte i overhalingsbanen på vej hjem med en veninde, men omkring Farum ventede der hende et kæmpe chok.

- Pludselig kunne jeg se lygterne på en bil, der kom nærmere og nærmere i samme bane som mig, siger hun.

Morten Møller kørte tæt forbi spøgelsesbilisten, der tog et ældre ægtepar med sig i døden. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 24. jan. 2016 - kl. 11:41 Morten havde tre børn i bilen: 'Spøgelsesbilisten kørte lige forbi os'

Tanja Storkholm forklarer, at spøgelsesbilisten kørte med omkring 130 kilometer i timen med havariblinket tændt.

- Han bremsede på ingen måde ned, så det var et rent held, at jeg fik drejet ind på banen ved siden af, siger hun og fortsætter:

- Jeg drejede af så hurtigt som muligt og kontaktede politiet. De fortalte mig, at der allerede var sket en ulykke.

På dette tidspunkt går de barske realiteter op for den unge kvinde.

- Det kunne jo have været mig. Det skete meget kort tid efter, at jeg kørte forbi ham, siger Tanja Storkholm.

Kom frem af tågen
Samme melding kommer fra 49-årige Charlotte Vitoft, som også befandt sig på spøgelsesbilens rute kort før det fatale uheld.  Hun fortæller, hvordan den sølvgrå spøgelsesbil pludselig kom frem af tågen på den mørke motorvej.

- Jeg havde ikke kørt særligt længe fra tilkørslen ved Farum, før jeg kunne ane en bil med havariblink fremme for mig. Det var meget tåget, så jeg kunne faktisk kun se de her blinkende lygter, fortæller Charlotte Vitoft til Ekstra Bladet.

Se også: Henrik passerede spøgelsesbilist få sekunder før dødsulykke: Det kunne have været mig

- Det er først, da han er 100 meter foran mig, at det går op for mig, at det er en spøgelsesbilist, siger Charlotte Vitoft, der sekundet efter kan registrere at spøgelsesbilisten ved et lykketilfælde suser forbi hende på motorvejen.

Ifølge Charlotte Vitoft havde spøgelsesbilisten rig mulighed for at sænke farten eller køre ind til siden på den tomme motorvej.

- Jeg når at tænkte, at det her, det går grueligt galt, siger den 49-årige kvinde til Ekstra Bladet.

- Bagefter sad jeg med følelsen af, at han godt vidste, han kørte i den forkerte retning. Mest fordi han havde så frygtelig meget fart på og kørte med havariblinket tændt. Det slog mig som en underlig adfærd, siger Charlotte Vitoft, der først i morges kunne konkludere, at det var endt så galt, som hun havde frygtet.

- Jeg er virkelig påvirket af det i dag. Det er noget, som minder en om, at livet er skrøbeligt. Der går mange tanker igennem hovedet, når man nu ved, hvor galt det gik, siger Charlotte Vitoft til Ekstra Bladet.

Hos Nordsjællands Politi er man stadig i gang med at klarlægge, hvorfor den 29-årige spøgelsesbilist havde forvildet sig ud op den forkerte kørebane.

- Vi har nogle bilinspektører på stedet, som nu skal undersøge omstændighederne, herunder hvor stærk han har kørt, fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi. 

Politiet mangler forsat at indsamle de sidste vidneafhøringer, som måske kan klarlægge hvor længe den 29-årige spøgelsesbilist har kørt imod trafikken.

En blodtest skal også afgøre, om den 29-årige var påvirket under kørslen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere