Vidner til terrorangreb i London: Der var kaos og virkelig meget blod

Der opstod kaotiske scener, da tre gerningsmænd i en bil først kørte ind i en menneskemængde og efterfølgende stak en del ned i det indre London

Seks mennesker er blevet dræbt i forbindelse med angrebet. Foto: Ben Cawthra/REX/All Over Press
Seks mennesker er blevet dræbt i forbindelse med angrebet. Foto: Ben Cawthra/REX/All Over Press

England blev lørdag aften ramt af endnu et terrorangreb på kun to uger.

Fra at have handlet om Champions League-finale og fest med venner blev aftenen omdannet til rædsel i et område ved London Bridge og det nærliggende Borough Market.

Tre mænd i en hvid varevogn kørte først ind i en gruppe mennesker, og efterfølgende stak de en række mennesker ned med kniv.

Se også: Dansker i London: Jeg er bange nu. Skuddene 'popper' udenfor

- Vi troede først, at der var tale om et biluheld, men da vi kom tættere på, kunne vi se virkeligt meget blod og en masse kroppe. På den ene side af mig var der en gravid kvinde, som var hårdt såret, og på den anden side var der en mand, der genoplivet, og som efterfølgende begyndte, at trække vejret. Vi ved stadig ikke om den gravide kvinde overlevede, siger en 25-årig anonym mand til den britiske avis The Guardian.

Et andet vidne Mark fortæller til BBC Radio 5, at han så hvordan folk fløj op i luften, da varevognen ramte gruppen af mennesker på London Bridge.

- Bilen slyngede en kvinde 20 meter op i luften. Jeg kunne se, at der lå omkring fem eller seks mennesker på jorden. De så døde eller døende ud, siger Mark til radiostationen. 

Folk flygtede fra stedet. Foto: Ben Cawthra/REX/All Over Press
Folk flygtede fra stedet. Foto: Ben Cawthra/REX/All Over Press
 

Se også: Politiet i London: Syv personer dræbt ved angreb

Blod overalt
Bethany Atkin, der arbejder for den britiske avis The Guardian, sad på restauranten Boro Bistro. Spisestedet ligger under en vejbro nær det sted, hvor varevognen ramte gruppen af mennesker.

- Vi sad under broen udenfor under parasoller. Pludselig kom der en regn af murbrokker ned på parasollerne. En varevogn var kørt ind i broen, fortæller Atkin til avisen.

- Vi rejste os op. Jeg så en mand, der blødte. Jeg ved ikke, hvor såret han var. Vi forsøgte at finde ly i restauranten, men der var ikke plads, siger hun videre.

Se også: May: Hændelser i London efterforskes som terror

Da Bethany Atkin igen løb ud på gaden, så hun flere sårede.

- Vi så en kvinde smurt ind i blod cirka 20 meter fra broen. Vi så hende ligge på jorden. En mand råbte, og alle skreg og løb væk fra manden, siger Bethany Atkins.

På en pub i nærheden sad også 54-årige Jeff Whitsey. Han fortæller også om den unge kvinde med skader i halsen.

- Det var et meget dybt stik. Der var blod overalt. Det var forfærdeligt. Helt forfærdeligt, siger han.

Se også: 22-årig studerende så folk løbe væk fra broen: Politiet skreg 'skynd jer væk'

Foto: Rob Pinney/LNP/REX/ All Over Press
Foto: Rob Pinney/LNP/REX/ All Over Press
 

Syv dræbt
I alt syv civile personer har mistet livet. 48 mennesker er blevet kørt på fem forskellige hospitaler i London.

Udover de syv dræbte, er de tre attentatmænd blevet dræbt af betjente. De tre bar falske bombeveste, oplyser politiet.

For knap to uger siden blev 22 mennesker dræbt i forbindelse med et terrorangreb ved en Ariana Grande koncert i Manchester. Her var det yngste offer en pige på kun otte år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere