Vild jagt: Stikker af i autocamper

Bilisten kvæstede blandt andet en hund og en anden bilist under biljagten

Se den voldsomme biljagt her. Video: Reuters/Scanpix

En kvinde i 40'erne havde ikke i lyst til at tale med de betjente, der tirsdag aften lokal tid forsøgte at stoppe hende i californiske Santa Clarita, skriver Fox News.

Kvinden kørte i en autocamper, som var meldt stjålet, og da politiet opdagede det, ville de gerne have en lille snak med kvinden.

Kvinden havde dog ikke i sinde at stoppe for politiet, så da hun trådte speederen i bund, førte det uundgåeligt til en biljagt i høj fart.

Biljagten gik gennem tæt befærdede gader, hvor autocamperen flere gange kørte over for rødt og påkørte øvrige køretøjer. Hele frontpartiet på køretøjet blev ødelagt ved påkørslerne, men det fik ikke kvinden til at sænke farten.

Havde hunde med under flugten
Ifølge Fox havde kvinden også to hunde i autocamperen, hvoraf den ene hoppede ud under biljagten.

Biljagten endte i den nordvestlige del af Los Angeles, da kvinden mistede styring i et sving, og påkørte en mand, der var ved at parkere.

Hun forsøgte derefter at stikke af til fods, men nåede ikke langt før hun blev indhentet og anholdt.

Hunden, der forlod autocamperen under biljagten, pådrog sig mindre skader.

Tilstanden på den anden hund, den påkørte mand og den kvindelige flugtbilist, er på nuværende tidspunkt ukendt.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Hent flere
Hent flere