Vild robot sat ind mod brand

Avanceret brandrobot blev søndag for første gang nogensinde brugt under en storbrand i Greve

Her kan du se LUF 60 i aktion under en test. Video: LUF GmbH

En avanceret, selvkørende brandrobot blev søndag sat ind under en storbrand i et industrikvarter i Greve. Og det er første gang, at Hovedstadens Beredskab tager deres nye værktøj i brug.

- Det er en enhed, vi blandt andet kan bruge i metroen og til større fladebrande. Den er nemlig både i stand til at ventilere, skyde med vandtåge og afgive skum, forklarer operationschef Jan Kirk-Iversen til Ekstra Bladet.

Robotten hedder LUF 60, koster i omegnen af en million kroner og er tysk bygget. LUF er derfor også en forkortelse for 'Lösch-Unterstützungsfahrzeug'.

I praksis fungerer den ved, at en stor enhed - der ligner en lille jetmotor - til at sprede vandtåge, skum eller ventilering sidder på toppen af et mindre køretøj, der skubber sig selv frem med solide larvefødder.

Her ses LUF 60 eller Luffe, som den kærligt kaldes af brandfolkene, under indsatsen søndag i Greve. Foto: Hovedstadens Beredskab
Her ses LUF 60 eller Luffe, som den kærligt kaldes af brandfolkene, under indsatsen søndag i Greve. Foto: Hovedstadens Beredskab
 

Foto: Kenneth Meyer 112 - 7. jul. 2019 - kl. 14:40 Flere eksplosioner i kæmpe brand: Måtte redde person ud

Første indsats nogensinde
Under branden i Greve sørgede LUF 60 for at sprede en massiv vandtåge ud over branden, som havde bredt sig over et større område.

- Vi kan simpelthen lægge en tåge af vand ud over sådan en stor brand og hurtigt tage kraften ud af den.

Og maskinen har med dagens indsats allerede bevist sit værd, mener Jan Kirk-Iversen.

- Det er den første indsats, vi har den med til.

- Og det var spændende at opleve, fordi den faktisk gjorde en forskel.

Selvom den fjernstyrede brandrobot godt kan bevæge sig rundt og komme helt tæt på en brand, skal den op på en trailer for at nå frem til et skadessted.

Her får den så tilkoblet flere solide brandslanger, og enheden styres via en trådløs fjernbetjening.

Her er Rosenbauers bud på fremtidens brandbil, der er eldrevet og meget manøvredygtig. Foto: Kenneth Meyer Krimi Beredskabet opruster: Her er fremtidens brandbil

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Vigtig i metroen
Det kræver en særlig uddannelse af bruge LUF 60, som ikke alle brandfolk hos Hovedstadens Beredskab har fået endnu.

- Så det var også lidt en snigpremiere, da vi heldigvis havde de uddannede folk på vagt i dag.

Som allerede nævnt kan LUF 60 fremover få en afgørende rolle, hvis der opstår en brand i metroen. Her er det dog hverken vand eller skum men luft, der er vigtigt for redningsindsatsen.

- Hvis vi fik en brand i metroen, er den særdeles effektiv til at ventilere røgen ud af tunnelerne, lyder det fra Jan Kirk-Iversen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere