Vild tumult i retten: Anholdt ført ud af syv vagter

Manden er sigtet for to tilfælde af trusler på livet mod besøgende i to københavnske moskeer

- Han har en kniv, som han svinger roligt frem og tilbage, mens han står og smiler psykopatisk til os, har et vidne fortalt til politiet om en af episoderne.  Arkivfoto: /ritzau/Ditte Valente
- Han har en kniv, som han svinger roligt frem og tilbage, mens han står og smiler psykopatisk til os, har et vidne fortalt til politiet om en af episoderne. Arkivfoto: /ritzau/Ditte Valente

Københavns Dommervagt (Ekstra Bladet): Syv vagter fra Kriminalforsorgen måtte i dag under stor tumult føre en 39-årig, aggressiv mand ud fra Dommervagten i København.

Manden er sigtet for to tilfælde af trusler med kniv mod besøgende i to forskellige københavnske moskeer.

Allerede inden anklageren læste politiets sigtelse op havde den sortklædte mand svært ved at opføre sig behørigt.

Sukkenes Bro set indefra. Foto: Jonas Olufson Krimi Helt unikke billeder: Kom med bag murene - byrettens hemmeligheder

- I skal respektere mig ellers nakker jeg hele lortet, lød det fra manden, som fortsatte sin svada -først mod sin beskikkede forsvarer, som den sigtede kaldte for bænkevarmer, og efterfølgende mod Ekstra Bladets fremmødte journalist, hvis tilstedeværelse bestemt heller ikke huede den sigtede.

Se også: Vidne om knivdrama i københavnsk moske: Politiet fik ingen hjælp

- Dig, din kælling, du skrider bare ud her fra. Jeg kommer og sparker dig i hovedet, hvis jeg bliver varetægtsfængslet, lød det fra den sigtede, som hele to gange spyttede på Ekstra Bladets journalist.

Også sagens anklager fik en tur af den stærkt oprørte mand.

- Politisvin, lød det fra den 39-årige, som med det samme blev ført ud af dommeren og som på vejen også spyttede mod anklageren, der måtte søge ly i midten af lokalet.

- Hvis du ikke kan opføre dig ordentlig, må vi fortsætte det her retsmøde uden dig, lød det kontant fra dommeren.

Inden den 39-årige sigtede blev ført tilbage i varetægtsfængsling, nåede han at nægte sig skyldig.

Manden er beskyttet af navneforbud, men er ifølge flere vidner, hvis forklaringer blev læst højt under grundlovsforhøret, kendt i muslimske kredse på Nørrebro. Her beskrives han som 'psykisk ustabil og meget ekstremistisk'.

Ifølge politiet indfandt står 39-årige bag to tilfælde af trusler med kniv.

Se også: Stor politiaktion i københavnsk moske

Første gang 7. juni i år i Islamisk Trossamfund, hvor den 39-årige ifølge sigtelsen mødte op til midnatsbønnen i Ramadanen og truede de deltagende.

'Vi står i bøn, og pludselig kommer der en mand frem, som står og kigger på os. Han har en kniv, som han svinger roligt frem og tilbage, mens han står og smiler psykopatisk til os. Jeg skubber med det samme min søn ved siden af mig tilbage', har et vidne forklaret til politiet om episoden.

Ifølge vidner forlod den 39-årige dog moskeen igen og episoden blev efterfølgende meldt til politiet.

Fredag var den tilsyneladende gal igen. Ifølge sigtelsen mødte den 39-årige op i moskeen ved Rovsninggade på Nørrebro og truede igen med en kniv.

Først tvang han sig ifølge sigtelsen adgang til moskeens mikrofon, og efterfølgende truede han en af de tilstedeværende med køkkenkniven, mens han tog sin pegefinger og kørte den langsomt over sin hals i en halshuggende bevægelse.

Det lykkedes en række af de besøgene i moskeen at danne en rundkreds rundt om den sigtede, indtil politiet kunne komme og foretage en anholdelse.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at den 39-årige også har opført sig yderst aggressivt overfor politiet i sin korte varetægtsfængsling.

En læge måtte tilkaldes, da politiet havde gjort den 39-årige bekendt med sigtelserne, fordi den sigtede først hamrede sit hoved ind i væggen og efterfølgende sparkede døren til detentionen ind, så den gav sig flere centimeter.

- En undersøgelse har erklæret, at han ikke er sindssyg, dokumenterede anklageren under grundlovsforhøret.

Den 39-årige mand blev varetægsfængslet i 23 dage indtil den 10. juli, hvor en dommer igen skal tage stilling til, om han skal forblive bag tremmer til en eventuel retssag.

- Der er bestemt grunde til at frugte, at han på fri fod vil begå ligeartet kriminalitet, lød det blandt andet fra dommeren som begrundelse for varetægtsfængslingen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere