Vildfaren ko dræbt i uheld

En ko afgik ved døden, efter den torsdag aften blev påkørt af en lastbil

Koen overlede ikke sammenstødet med lastbilen. Foto: Local Eyes
Koen overlede ikke sammenstødet med lastbilen. Foto: Local Eyes

En vildfaren ko blev torsdag aften påkørt og dræbt af en lastbil i den sønderjyske by Hoptrup.

Det skriver jv.dk.

Koen blev efter kollisionen slynget over i modsatte vejbane og ind i to biler, der led voldsom skade.

- Der skete ingen personskade ved uheldet, men stor materiel skade. De to personbiler er sandsynligvis totalskadede, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Karsten Høy.

Ingen personer kom til skade ved uheldet. Foto: Local Eyes
Ingen personer kom til skade ved uheldet. Foto: Local Eyes

Uheldet fandt sted på hovedgaden i Hoptrup, hvor lastbilchaufføren ikke nåede at bremse for koen, der stod midt på vejen.

Politiet ved ikke, hvordan koen endte midt på hovedgaden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere