Vildfaren minigraver driller påsketrafikken

En løsminigraver skaber lige nu problemer på Motorring 3 i sydgående retning ved Gladsaxe

(Video: Kenneth Meyer)

Bilisterne på den normalt befærdede motorring 3 rundt om København fik sig søndag eftermiddag en slem overraskelse, da en minigraver vristede sig løs af en trailer.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Klokken 15.48 modtog man en anmeldelse fra en forskrækket bilist, der fortalte om den vildfarne minigraver på M3.

- En minigraver er væltet af en trailer sammen med nogle gipsplader. Minigraveren var angiveligt ikke spændt ordentligt fast, lyder det fra Kim Madsen.

Han oplyser samtidig, at ingen er kommet tilskade ved episoden.

- Alt var midlertidigt spærret deroppe, og vi har sendt flere patruljevogne til stedet, så vi hurtigt kan få ryddet op og sikkert guide trafikken rundt om ulykkesstedet.

Vagtchefen oplyser samtidig, at et spor på nuværende tidspunkt er farbart.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere