Villa brændt ned til grunden

Der skete ingen personskade, men en villa måtte lade livet efter en brand natten til søndag

Huset står ikke til at redde. Foto: Øxenholt Foto
Huset står ikke til at redde. Foto: Øxenholt Foto

Natten til søndag brændte en villa i Nørre Rind lidt nord for Viborg ned til grunden.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

- Vi formoder, at det var et pillefyr, der startede branden, siger han til Ekstra Bladet.

- Branden er slukket, men huset stod ikke til at redde.

Det var personerne i huset selv, der slog alarm til myndighederne, og de kunne også redde sig selv ud.

- Der er hverken sket personskade eller skade på dyr, uddyber vagtchefen.