Villa i flammer: - Står ikke til at redde

Brandvæsenet og politiet er rykket ud til en brændende villa. Ingen er kommet alvorlig til skade ved branden

Ingen er kommet til skade under den voldsomme brand, oplyser politiet. Video: Presse-fotos.dk

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Torsdag eftermiddag er politi og brandvæsnet rykket ud til en brand i en villa i Kruså.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

'Huset skulle være overtændt,' lyder det fra dem.

- Huset står ikke til at redde, konstaterer vagtchef Erik Lindholdt over for Ekstra Bladet.

- Det der ud til at være et dobbelthus, og de arbejder på at forhindre branden i at brede sig til nabohuset. Det ser ret voldsomt ud, uddyber han.

Ingen af husets beboere er i fare, men politiet opfordrer naboer til at lukke døre og vinduer, da der er kraftig røgudvikling fra branden.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.18.

Klokken 19 fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi, at brandvæsnet er ved at efterslukke. Huset er ifølge vagtchefen næsten brændt helt ned, mens nabohuset slap med mindre skader.

Voldsom brand i villa i Kruså torsdag eftermiddag. Foto: Presse-fotos.dk
Voldsom brand i villa i Kruså torsdag eftermiddag. Foto: Presse-fotos.dk
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere