Ville bestige Mount Everest som verdens ældste: Døde i campen

Den 85-årige Min Bahadur Sherchan døde i sin lejr, inden han nåede at komme op på det farlige bjerg

Min Bahadur Shercha døde lørdag. Foto: AP
Min Bahadur Shercha døde lørdag. Foto: AP

Det var noget af en farlig mission, som den 85-årige nepalesiske Min Bahadur Sherchan havde.

Han ville være verdens ældste mand, der besteg Mount Everest.

Men meget tidligt sluttede missionen for den 85-årige mand. Det skriver flere medier heriblandt CBS News.

Min Bahadur Sherchan døde i campen for foden af Mount Everest. Det er endnu uklart, hvorfor han døde, men formentligt af hjertestop, skriver CBS.

Den 85-årige bjergbestiger havde en gang før fået titlen som 'verdens ældste bjergbestiger'. Det skete i 2008, da han som 76-årig stod på toppen af det farlige bjerg.

Men i 2013 blev den titel taget fra ham, da en 80-årige japaner ved nabn Yuichiro Miura nåede toppen af bjerget.

Det var derfor meget vigtigt for den 85-årige mand at generobre rekorden.

Trænede helt vildt
Men det lykkedes som sagt ikke på trods af, at han i flere måneder for inden havde trænet.

Over for AP har den nu afdøde bjergbestiger fortalt, at han ikke havde noget problemer med at trække vejret, og at hans blodtryk var helt normalt og stabilt.

Han har tidligere fortalt, at fordi han har boet hele sit liv i bjergene, så er han vant til den lave mængde ilt, der er i luften. Han tog sin første klatretur tilbage i 1960, hvor han han hjalp et hold svenske bjergbestiger med at klatre på Mount Dhaulagiri.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere