Ville klippes: Amok i frisørsalon

Brugte skulptur som våben og kastede både med kage og flasker

E psykisk syg mand raserede ifølge politiet tirsdag denne frisørsalon i Aarhus. Foto: Rasmus Laurvig
E psykisk syg mand raserede ifølge politiet tirsdag denne frisørsalon i Aarhus. Foto: Rasmus Laurvig

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 41-årig mand satte sig tirsdag i en frisørsalon på Frederiks Allé i Aarhus og forlangte at blive klippet.

Kort efter gik han tilsyneladende uden grund og varsel bersærk ifølge Østjyllands Politi.

Han skubbede en masse genstande ned fra en hylde, og da den 60-årige frisør bad ham om at forlade salonen, eskalerede situationen.

Salonen bar tydeligt præg af hærværket. Foto: Rasmus Laurvig
Salonen bar tydeligt præg af hærværket. Foto: Rasmus Laurvig
 

Manden blev aggressiv og slog frisøren gentagne gange med knytnæver i ansigtet og på kroppen, lyder det i politiets døgnrapport.

Manden greb herpå en lille skulptur, som var i frisørvirksomheden, og begyndte at slå om sig med den. Han knuste flere spejle og inventar i salonen.

Da en 29-årig mand forsøgte at standse den 41-årige, blev han også slået med skulpturen.

Kagekast
Efter at have raseret butikken flygtede den 41-årige ud af butikken og ind i en 7-Eleven i nærheden.

Her tog han en kage, som han begyndte at spise. En 55-årig ekspedient bad ham stoppe, hvorpå den sultne og aggressive mand kastede kagen i hovedet på ham og begyndte herefter at kaste med vinflasker, som blev smadret rundt i butikken.

Da politiet nærmede sig stedet, så betjentene en flaske flyve ud af butikken, før de anholdt manden.

Pressevagten ved Østjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at manden er sigtet for to tilfælde af grov vold i frisørsalonen, vold mod ekspedienten, han kastede kage mod og hærværk.
Den 41-årige betegnes som psykisk syg, og i stedet for at blive placeret i en celle blev han efter afhøring kørt til psykiatrisk afdeling. 

Ingen af ofrene for overfaldene kom alvorligt til skade, men slap med flere mindre skader.

Ifølge politiet var der mange vidner til de to episoder, som hurtigt blev politianmeldt.

Foto: Rasmus Laurvig
Foto: Rasmus Laurvig

Foto: Rasmus Laurvig
Foto: Rasmus Laurvig

Foto: Rasmus Laurvig
Foto: Rasmus Laurvig
 

1 af 5 Foto: Rasmus Laurvig
2 af 5 Foto: Rasmus Laurvig
3 af 5 Salonen bar tydeligt præg af hærværket. Foto: Rasmus Laurvig
4 af 5 Foto: Rasmus Laurvig
5 af 5 E psykisk syg mand raserede ifølge politiet tirsdag denne frisørsalon i Aarhus. Foto: Rasmus Laurvig
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere